Foto: Christian Grüner

Ærlig Geggo taler ud om sin far

Stephanie Karma har ikke haft sin far som en del af sit liv. Alligevel valgte hun at opsøge ham, og det er hun glad for.

Igennem 25 år har Geggo ikke haft kontakt til sin far, men i denne sæson af 'Familien fra Bryggen' har hun valgt at lave om på det, fordi alle fortjener en ekstra chance, skriver hun på sin blog.

Efter Geggo blev født, skete der nogle ting, som Geggo ikke selv kender til, men det resulterede i, at hendes far begyndte at tage stoffer.

- Min mor nægtede ham at se mig. Han fik et par chancer for at passe mig, før stofferne tog over, men han brændte dem. Så min mor slog hånden i bordet og kaldte sig selv både far og mor derfra, skriver Geggo på bloggen og understreger, at han ikke var narkoman, da Linse var kærester med ham. Derimod var han en flot fyr med en god humor.

LÆS OGSÅ: Geggo: Mit hjerte bløder

Var døden nær

Da Geggo var 11 år, blev Linse ringet op fra hospitalet, fordi faderen var indlagt med lungebetændelse. De skulle have muligheden for at sige farvel til ham, for han ville ikke overleve.

- Jeg kan huske, vi sad i bilen, da min mor spurgte mig “vil du gerne ud og sige farvel til din far? Han dør nu, Gegs” Det er et valg, der er ret svært for en 11-årig – vil jeg det? Vil jeg sige farvel til et menneske, der i bund og grund kun har lavet mig? skriver hun.

Geggo valgte at tage med på sygehuset for at sige farvel til sin far. Her så hun sin far første gang i mange år, men beskrivelserne, som Linse havde givet sin datter af faderen, passede ikke til punkt og prikke, som Geggo udtrykker det.

Selvom lægerne ikke troede på, at faderen ville overleve, så fortalte han med fagter, hvad han og Geggo skulle opleve sammen, når han blev udskrevet, husker hun.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så tilrettelagt er 'Familien fra Bryggen'

'Far er den sejeste'

Stik imod lægernes forudsigelse overlevede Geggos far. En eller to uger efter hospitalsbesøget fik Linse et opkald om, at han ikke længere var på hospitalet, men var ude i friheden og igen begyndt med stofferne.

- Jeg blev ikke skuffet, ej heller blev jeg glad over, han overlevede. Det er meget hårdt sagt, det ved jeg, men det er nu engang sandheden, skriver Geggo.

Genem årene hører Geggo flere historier om, at hendes far forsøger at komme ud af stoffernes greb. Men uden held. I starten af 2015 fik Geggo at vide, at nu havde han været stoffri i et godt stykke tid, og det gav hende et ønske om at besøge sin far.

- Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at rejse ned til ham. Det synes jeg, at jeg skyldte mig selv. Det kunne briste eller bære – enten ville jeg tænke “kæmpe asshole, ham bryder jeg mig ikke om, f…. svigter”, eller også ville jeg tænke “fed fyr, livet har været hårdt for ham, han har været hård ved sig selv, men alle fortjener en chance til, bedre sent end aldrig”, skriver hun og afslører, at det blev den sidste tanke, som hun kunne vende hjem med.

I dag ser Geggo sin var som en god ven, for titlen som far skal man gøre sig fortjent til.

- En dag bliver han nok min far, for jeg tror på, at han har valgt livet en gang for alle. Nu ser jeg ham som en af stærkeste og sejeste mennesker på jorden, fordi han valgte at rette ryggen og komme op af det hul, han selv havde gravet så dybt – han valgte livet! Jeg har stor respekt for min far, og jeg synes, han er fantastisk sej.

Læs hele blogindlægget her.

LÆS OGÅS: Vred Geggo: Stop hunde-racisme

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.