Ærgerlig Sandy: Det er noget lort
Sandy og Martin vandt ’Paradise Hotel 10’. Martin forlader Mexico med 300.000 kroner, Sandy får ingenting.
Glæden var stor, da Sandy og Martin modtog titlen som vindere af ’Paradise Hotel 10’. For Sandy var spillet slut, og troskabstesten skulle bare overstås, så hende og Martin kunne rejse hjem med 250.000 kroner. Men sådan skulle det ikke være.
- Det er jo et spil. Jeg tænkte, at spillet sluttede, da vi havde vundet, men han tænkte først, at det var slut, da han havde smidt kuglen. Så der var vi forskellige. Det er noget lort, fortæller Sandy til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel': Se de tidligere vindere
Kunne ikke smide kuglen
Med blikkene rettede mod hinanden, kuglen i hånden og tanken om, at man kunne vinde alt eller intet, gjorde Sandy usikker. Alligevel håbede hun, at de kunne gå hele vejen, hvis bare hun forholdt sig roligt.
- Jeg overvejede at smide kuglen. Men jeg tænkte på, hvordan jeg ville have det, hvis han smed den, og det kunne jeg bare ikke gøre mod ham, siger Sandy.
Sidste sæson var det Nicolas, som skuffede Sandra, da han smed kuglen. Sandy tror ikke, at det har betydning, om man er dreng eller pige for, om man kan smide kuglen. Nogen kan se sig selv i øjnene, mens andre ikke kan, vurderer hun.
LÆS OGSÅ: Finalisterne: Derfor skal vi vinde
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.