Ærgerlig René ude af 'Vild med dans': Nu var jeg ellers lige blevet bedre
Det var en trist kajakroer, der i aften måtte vinke farvel til dansekonkurrencen.
I flere uger har bookmakerne spået, at René Holten Poulsen og Jenna Bagge ville forlade 'Vild med dans'. På trods af dommernes lave point har parret dog alligevel fredag efter fredag klaret sig ved hjælp af seernes stemmer og undgået både omdans og exit.
Denne fredag gik det dog ikke længere, og omdansen med Mie og Mads blev den sidste for Jenna og René i dansekonkurrencen. Og det ærgrer kajakroeren meget.
- Det har været nogle virkelig dejlige uger. Det har været rigtig sjovt, og det har været det vigtigste. Men det er rigtig ærgerligt, at vi ryger ud nu, for jeg synes, at det har været den bedste og sjoveste uge. Nu var jeg også lige begyndt at blive bedre, så jeg tænker, at hvis jeg havde været med et par uger mere, så kunne jeg godt have gjort det meget bedre. Sådan er livet, siger René til Realityportalen.dk med en tåre i øjenkrogen.
- Bare fordi man er den bedste til noget, så betyder det ikke, at man er bedst til alt muligt andet. Man skal stadigvæk turde at forsøge, og det har været fedt at gøre. Og jeg kan tage flere ting med mig. Et dejligt venskab med Jenna , og at man skal huske at smile, selvom det ikke går så godt. Det er noget af det vigtigste, for det har jeg haft det sværest med, fortsætter kajakroeren, som glæder sig til at sove længe og have lidt mindre ondt i fødderne, nu hvor han er ude af konkurrencen.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-par: Vi kan lide hinanden
LÆS OGSÅ: Lene Beier tilbage i ‘Vild med dans’: Jeg har det bedre i gummistøvler
Jenna: Jeg er meget stolt
Dansepartner Jenna ærgrer sig ligesom René også over, at parret nu er ude af 'Vild med dans'. Hun er dog glad for det forhold, som hun og René har opbygget gennem de seneste uger:
- Jeg er ked af, at vi ikke fik højere point denne gang, for jeg synes, at René har udviklet sig meget den sidste uge, og det ville jeg gerne, at han blev belønnet for. Men jeg er meget stolt af ham, og jeg synes, han har været så god. Jeg tror også, at folk glemmer lidt, at dem, der ikke får de højeste point, de skal næsten kæmpe endnu hårdere ugen efter, og der har René været rigtig frisk og glad hver uge, forklarer Jenna og tilføjer:
- Da vi startede, var René meget fokuseret på sport, men jeg har fået lov at se sjove, følsomme og en masse andre sider af René, som jeg er rigtig glad for.
LÆS OGSÅ: Britt Bendixen efter hård kommentar: Jeg er drøn ked af det
LÆS OGSÅ: René Holten Poulsen: Jeg blev hårdt ramt af Britts kommentar
LÆS OGSÅ: Vild med René Holten Poulsen: Sådan tackler han ‘Vild med dans’-damernes roser