'7 dage med sex': Kamilla har ikke opgivet håbet

Deltagelsen i TV3- programmet, '7 dage med sex', var ikke nok til at redde forholdet mellem Marc og Kamilla. Men Kamilla tror stadig på, at tingene vil løse sig.

Kamilla og Marc fra TV3’s ’7 dage med sex’ gik fra hinanden kort efter programmet. Begge parter håber dog på, at bruddet og tid fra hinanden vil gavne dem fremadrettet.

-Vi er stadig meget glade for hinanden, men vi trænger til at få tingene lidt på afstand, forklarer Kamilla til Realityportalen.dk.

Parret fra '7 dage med sex': Forholdet holdt ikke

Det gik for stærkt

Parret knoklede for at få forholdet på rette køl i programmet '7 dage med sex'. (Foto: TV3)

'Paradise'-Kamilla flyttede sammen med 'Fristet'-fyren efter blot en måned, og siden har de to reality-folk gået op og ned af hinanden.

- Vi har ikke rigtigt været væk fra hinanden eller prøvet at savne hinanden, siger Kamilla.

Begge håber, at adskillelse er dét, de har har brug for, så de kan genfinde gnisten.

LÆS OGSÅ: Juliane og Rudy Markussen flirter

Er det slut?

Ifølge Marc var ’7 dage med sex’ en lappeløsning, som ikke var nok til at lappe hullerne i forholdet. Skænderier, diskussioner og lange snakke om følelser fyldte så meget i forholdet, at Marc til sidst sagde stop. Men spørg man Kamilla, så er der stadig håb for fremtiden for hende og Marc.

- Marc og jeg elsker stadig hinanden højere end noget andet, og vi ønsker også at blive Marc og Kamilla igen, fortæller Kamilla.

Selv om Kamilla stadig håber på at finde sammen med Marc, så flytter hun alligevel ud af lejligheden i morgen.

LÆS OGSÅ: Kay overvejer botox

Vin, mad og hygge

Selv om parret ikke længere er sammen og Kamilla flytter ud, så ser 'Paradise'-pigen positivt på det hele.

- Jeg flytter jo i weekenden, og vi håber, at det kan gøre, at vi kommer til at savne hinanden og virkelig indse, at vi ikke vil være uden hinanden, siger hun og tilføjer:

- Når jeg flytter, så håber vi at kunne date forfra, besøge hinanden og få et glas vin, mad, hygge og sådan, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Frække Geggo er blevet single

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.