Efter en forlænget weekend i jagthytten i Trend, var det er glad og smilende majestæt, der søndag eftermiddag ankom til Hobro Station (Foto: Niels Henrik Dam)
En lokal borger i Hobro og hendes søn stod klar med Dannebrog og overrakte dronningen en flot buket blomster (Foto: Niels Henrik Dam)
En glad og smilende majestæt, der onsdag eftermiddag ankom til Randers (Foto: Kristoffer Pouls)

SE BILLEDERNE: Dronningen stak af til i Jylland

Majestæten kørte tværs gennem landet i den kongelige salonvogn.

Årets sommertogt med Kongeskibet Dannebrog er desværre aflyst på grund af Covid-19, men dronning Margrethe har alligevel fundet en måde at komme ud i landet på. Da hun i onsdags skulle have indledt første halvdel af det traditionsrige togt med et besøg på Anholt, tog hun i stedet den kongelige salonvogn og kørte tværs gennem landet. Målet for rejsen var jagthytten i Trend, men denne gang kunne toget ikke køre helt til Hobro, så dronningen og hendes lille selskab steg i stedet af i Randers. Her ventede majestætens Bentley Mulsanne for at køre hende de godt 80 kilometer til Trend i Himmerland. LÆS OGSÅ: Se ‘De unge mødre’-Sandras flotte vægttab: Sådan gør jeg Da hun søndag skulle retur til Sjælland, blev den kongelige salonvogn dog kørt helt til Hobro for at hente majestæten. Her blev hun modtaget på stationen af flere glade borgere og fik også en flot buket blomster inden hun steg ombord på det kongelige tog. I starten af februar, lige inden Coronakrisen ramte, tilbragte dronning Margrethe også en weekend i jagthytten, der hele hendes liv har været et yndet fristed. Den lavloftede bjælkehytte og den tilhørende skov fik hendes forældre, Frederik 9. og dronning Ingrid, i folkegave ved deres bryllup i 1935. LÆS OGSÅ: Misforstået Amalie lagt for had: Jeg er ikke racist LÆS OGSÅ: DR laver ny version af 'Den store bagedyst': Nu for børn