SE BILLEDERNE: 83 gode år med prins Henrik
Prins Henrik var omgivet af Dronningen og sine to sønner, da han sov stille ind
Prins Henrik er død i en alder af 83 år. Han sov tirsdag aften klokken 23.18 stille ind på Fredensborg Slog omgivet af Dronningen og sine to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim. Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse:
- Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot. Prinsen var omgivet af Hendes Majestæt Dronningen og de to sønner.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim om Henriks demens: Det rammer os hårdt
Alle statslige bygninger og skibe vil flage på halv fra onsdag morgen klokken otte frem til den 20. februar ved solnedgang i anledning af dødsfaldet, oplyser Justitsministeriet.
Kongehuset har desuden dekreteret en måneds hofsorg, oplyses det i en pressemeddelelse.
- I sørgeperioden deltager Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer. Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm, står der i pressemeddelelsen.
Vi har samlet et galleri med højdepunkter fra prins Henriks farvestrålende liv. Se det øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Prins Henrik vil ikke ligge familien til last: Tænker på døden