Prinsesse Marie hjulpet af mirakelmand

Prinsessen har fået så stor hjælp af en alternativ behandler, at hun har sendt ham en gave og en tak.

Med kærlig hilsen sendte prinsesse Marie i sidste uge Bengt Valentino Andersen en tak for den store hjælp, han har givet hende. Takskrivelsen, som han delte på Instagram, var skrevet i bogen 'Mad med respekt', som prinsessen har medvirket i og sendte ham til inspiration. ”Til Bengt. Til inspiration. Tusind tak for din store hjælp! Med kærlig hilsen, Marie”, lød den varme hilsen fra prinsessen, der var ledsaget af et par termokrus fra Royal Copenhagen med hendes monogram.

Bengt Valentino Andersen er ikke vendt tilbage på henvendelser fra HER&NU. Kongehuset afviser at kommentere, da det er et privat anliggende. Det er derfor uvist, hvad det præcist er for en hjælp, som prinsesse Marie har fået af ham. I teksten til sit Instagram-opslag med takskrivelsen har Andersen dog selv tilføjet: ”Thanks @bodysds at work” (tak @bodysds på arbejde, red.), hvilket antyder, at hun har fået hans meget efterspurgte behandlinger.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Årgang 0’-stjerne har fået kørekort – og kører galt første dag

Den 54-årige Andersen er tredje generation i en familie af kendte massagebehandlere, og sammen med sin far, Ole Kåre Føli, videreudviklede han deres teknik til systemet Body Self Development. Metoden, kaldet Body-SDS, består af både behandling og træning. Behandlingerne tilbydes fra Body-SDS-centret i Parken på Østerbro, og ventetiden for en tur på briksen hos Andersen har tidligere været oppe på syv år. 

Blandt de kendte, der sværger til hans behandlinger, er Remee, Mille Dinesen, Søs Fenger, Lina Rafn og Caroline Henderson. Udover stress og spændinger har teamet hos Body-SDS gode erfaringer med at behandle en lang række lidelser som bl.a. gigt, kold skulder, hold i ryggen, kroniske infektioner, eksem, allergi, astma samt angstneuroser og depressioner.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary overrasker: Smider vielsesringen

– Alle hverdagens mange indtryk og udtryk er forankret i kroppen, din krop skildrer dit velvære – og fysikken og psyken er dermed ikke to adskilte elementer, men en helhed. I det moderne samfund bliver vi belastet på et utal af fronter. Mange bruger ikke deres krop korrekt: Vi får spændinger, slitage,

ubehag og sygdomme, lyder det i Body-SDS-centrets beskrivelse af behandlingerne. Den fortsætter:

– Vi lader os stresse, får præstationsangst, bliver præget af høje ambitioner, og vi mister overskud. På samme tid er der mange følelser, som ikke er ”tilladte” eksempelvis vrede, sårbarhed, nervøsitet, og dermed bliver vores ”indre rum” presset. Med de metoder, vores grundlæggere har opbygget, afhjælper vi klienters fysiske skavanker (f.eks. dårlig ryg, nakkeproblemer osv.), indre fysiske gener (organproblemer) og psykiske problemer som velfærdssygdommen stress og bekymringer i hverdagen,

lyder det videre.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary overrasker: Smider vielsesringen