Prinsesse Bendikte om herberget Hellebro: Her er en ro og varme

Prinsesse Benedikte indviede en nyombygget etage med 26 nye ungdomsherbergsværelser på Hellebro i Valby, og Prinsessen nød at se den positive indflydelse herberget har på de unge brugere.

Prinsesse Benedikte modtages på værestedet og ungdomsherberget Hellebro i Valby af Agnes. Bag hende bestyrelsesmedlem Gunhild Lange Skovgaard, direktør Eva Riedel og bestyrelsesformand Pia Allerslev Uth

Der var ingen tvivl om prinsesse Benediktes store glæde, da hun onsdag aften indviede de flotte værelser på det privatdrevne værested og ungdomsherberg Hellebro i Valby. Otte millioner kroner har ombygningen kostet, projektet blev færdigt før tid, og nu står der 26 spritnye værelser klar til udsatte unge, som har brug for tag over hovedet.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Benedikte om prinsesse Birgittas død: Jeg så hende i sommer

Artiklen fortsætter under billedet

Prinsesse Benedikte taler med en ung bruger på værestedet og herberget Hellebro

- Det er fantastisk at se den udvikling, som har fundet sted i de nu fem år, jeg har kommet her. At se de nye værelser og tale med nogle af de unge, som bor her. At se deres glæde. De ser ud som om, de er i harmoni med hinanden, og det er jo de daglige medarbejdere, som er med til at give dem den ro, de har brug for. Det synes jeg, er vidunderligt, sagde prinsesse Benedikte, 80, som er protektor for Hellebro. 

I værestedets advisory board, som skal være med til udbrede kendskabet til Hellebro sidder bl.a. prinsesse Benediktes datter prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, PR-direktør og tidligere Mabel-trommeslager Christian Have og sangeren Peter A. G. Nielsen.

LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Nyt fra kronprins Christian i Østafrika

Artiklen fortsætter under billedet

Prinsesse Benedikte ser et af Hellebros nye ungdomsherbergsværelser vist frem af direktør Eva Riedel

- Den opbakning der er rundt omkring fra bestyrelse og andre, er jo med til også at give glæde, men også ro. Jeg er sikker på, at flere af de unge kommer fra baggrunde, som måske har været lidt omtumlede, og her mærker man, at der er en ro, en varme og en glæde, og det smitter af på os alle sammen, vil jeg gerne sige, sagde prinsesse Benedikte efter besøget.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Spændt dronning Margrethe ankommer til Tivoli

Hør prinsesse Benedikte fortælle om sit forhold til Hellebro i videoen herunder: