Mary nåede også at tage et par private fotos på skolen, som hun kan vise sine egne børn og tale med dem om flygtningebørnenes forhold. (Foto: Klaus Bo Christensen)
Ved ankomsten til Shire i Nordetiopien blev Kronprinsessen mødt af dansende festklædte lokale og blev budt velkommen med blomster og brød. (Foto: Klaus Bo Christensen)
(Foto: Klaus Bo Christensen)
(Foto: Klaus Bo Christensen)
Sammen med elever fra skolen i Hitsats-lejren plantede Mary et mangotræ, som kaldes ”Håbets Træ”, og træet fik en kongelig dåb.(Foto: Klaus Bo Christensen)
Mange kvinder flygter alene med deres børn, og derfor er de meget sårbare. Kronprinsessen og ministeren mødte en flok kvinder og deres børn. (Foto: Klaus Bo Christensen)

Mary slår fast: Mine børn skal respektere andre børn

Det er vigtigt for Mary, at hendes børn har sympati og respekt for andre børn.

Flygtningelejren Hitsats tæt ved grænsen til Eritrea var målet for kronprinsesse Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs' anden dag i Etiopien, hvor de havde fokus på pigers- og kvinders ligestilling og rettigheder.

De besøgte en skole i Hitsats-lejren, hvor etiopiske børn fra lokalsamfundet går i skole med børn fra flygtningelejren. Et program, som Dansk Flygtningehjælp har taget initiativ til og bygget en skole til.

– Det var meget positivt at se, at børnene har det godt sammen. Dansk Flygtningehjælps initiativ til at hjælpe flygtningebørn med at indhente det tabte læring, som de har mistet under flugten hertil, er også meget positivt. Det er med til at holde deres gejst oppe og holde dem i skole i længere tid. Og give dem den mulighed, som uddannelse gør, så de kan opnå deres drømme.

– Jeg er stolt over at være protektor for Dansk Flygtningehjælp, for det er en kæmpestor organisation ude i verden, som gør det godt på mange områder for at modtage og beskytte flygtninge i mange brændpunkter rundt omkring i verden, sagde kronprinsesse Mary, efter at have talt både med flygtningepiger og lokale etiopiske piger på skolen.

LÆS OGSÅ: Linse og Kira langer ud efter Kongehuset: Stop!

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.

LÆS OGSÅ: Enkedronningens største sorg: Et liv uden kærlighed

Sympati og respekt

Når Mary sidder hjemme i køkkenet på Amalienborg og hjælper sine egne fire børn med lektierne, så er det en god måde at fortælle om oplevelserne med børnene på skolerne i flygtningelejren.

-  Det taler vi om af og til. Det er vigtigt at fortælle om, hvordan andre børn og andre mennesker lever i forhold til, hvordan man selv lever.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at de får øjnene op for, hvordan det er for andre. Og det kan også være noget, de kan tænke over og reflektere over og have sympati og respekt for, sagde kronprinsesse Mary om, hvordan hun deler oplevelserne med prins Christian, 13, prinsesse Isabella, 11, prins Vincent og prinsesse Josephine, 8.

Se flere billeder fra Marys tur til Etiopien i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: CHOK! Fotograf lå i skjul: Topløs Mary beluret