Foto: Håkon Mosvold Larsen / NTB / Scanpix

Marius Borg Høiby anholdt og sigtet for voldtægt

Han er i forvejen sigtet for vold mod flere af sine ekskærester.

27-årige Marius Borg Høiby, søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit, har fået endnu en tung sten i sin rygsæk med skandaler. Mandag blev papprinsen nemlig anholdt og sigtet for voldtægt. Det melder flere norske medier, blandt andet VG og SE og HØR Norge.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy skuffet: - Hvornår kommer min tid?

- Politiet har nu udvidet sigtelsen mod Marius Borg Høiby. Sigtelsen er udvidet til også at gælde et forhold om voldtægt af en person, som er bevidstløs eller af andre grunde ude af stand til at sige fra, skriver politikredsen i Norge. 

Ifølge VG er den forurettede i voldtægtssagen en kvinde i 20’erne, som ikke kender ham personligt.

Marius er officielt ikke er en del af kongehuset – hans mor blev først gift med kronprins Haakon efter hans fødsel. Dog har han alligevel en fod indenfor. Med en bolig stillet til rådighed af kronprinsen og en prominent plads ved familiens middagsbord, står hans handlinger ikke ligefrem til at pynte på de kongelige julekort i år.

LÆS OGSÅ: Bonderøvens store kærlighed: Sådan fandt parret hinanden