Maries store udfordring: Prinsessen skal på ekstra arbejde
Der venter prinsesse Marie en udfordring, når familien senere i år flytter til Frankrig.
Selv om hun er fransk og dermed har det væsentligt nemmere end andre kvinder, der følger med deres ægtefælle i forbindelse med arbejde, så venter der prinsesse Marie nogle udfordringer, når hun og prins Joachim flytter til Paris, hvor Joachim skal tage en militæruddannelse.
Det vurderer Helle Granhøj, der har skrevet et speciale på CBS om, hvordan det er at være medfølgende ægtefælle, ligesom hun har skrevet børnebøger om, hvordan det er at vende hjem igen.
– Hun har selvfølgelig en fordel, fordi hun flytter til Frankrig, hvor hun kommer fra. Så hun mestrer sproget, og hun har familie i nærheden. Men når børnene flytter med, er der nogle udfordringer, siger Helle Granhøj til HER&NU.
– Børnene skal trives. Hvis de tuder hver dag, er det noget skidt for alle i familien. Så hun skal investere tid i dem. Når de er så små, kan du lave legeaftaler på deres vegne, så man skal bruge tid på at få dem etableret, vurderer Granhøj.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim om flytningen til Paris: Sådan reagerede Dronningen
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.
LÆS OGSÅ: Enkedronningens største sorg: Et liv uden kærlighed
Nemmest for Marie
Så i begyndelsen skal Marie prioritere sin tid på prins Henrik, ni, og prinsesse Athena, syv.
– Hvis nogen spørger hendes børn, om de vil lege, skal hun vægte det højt og sætte det i værk. Man ofrer tid på at få børnene integreret, så de trives. Ellers trives du ikke selv. Og så kan man selv begynde sin egen hverdag. Når børnene er i skole, skal hun selv finde ud af, hvad hun vil, fortæller Helle Granhøj, der selv har boet i fire lande med sine børn.
LÆS OGSÅ: Margrethe slår fast: Frederik arver slottet
Hun mener, at flytningen vil blive nemmest for Marie.
– Det bliver ikke lige så slemt for hende. Men man skal ikke undervurdere chokket for Joachim og børnene, for de er ikke franske. Så hun skal være tålmodig og give det tid. Så børnene skal læse om det, der venter, og så skal de købe min bog. For der er gode råd til, hvordan man gør i relation til børnene.
Det er dog en stor fordel for Henrik og Athena, at de begge taler fransk i kraft af deres franske mor og deres far, som er halvt fransk.
LÆS OGSÅ: ‘Bedrag’-stjernen viser sine billeder: Tisser på Dronningen
Må ikke sige nej
Helle Granhøj mener, at en af farerne for Marie og Joachim er de samme som herhjemme, hvor de konstant skal vurdere, om folk vil være venner med dem på grund af deres position eller som følge af deres personligheder.
– Hvis Laudrup er udstationeret, vil folk gerne være ven med hans kone. Det samme gælder for prinsesse Marie. Så det skal hun vurdere, men det er hun jo nok vant til.
Og så er det vigtigt, at Marie ikke siger nej til folk, når hun og familien skal have en ny hverdag i Paris.
– Man må ikke sige nej til nogle invitationer de første seks måneder. Man tænker, man skal have sit hjem op at køre først, men hvis du bliver ved med at sige nej, bliver du ikke inviteret mere. Senere finder man ud af, hvem man svinger med, og så kan man begynde at sortere i det, lyder det fra Helle Granhøj.
LÆS OGSÅ: Nikolai til tops på hot-liste: Pas på, Benedikte