Margrethes vilde ungdomsår: Et ualmindeligt liv som tronfølger
I anledningen af dronningens 80-års fødselsdag tager vi et tilbagekig på hendes spændende ungdom. Se galleriet for de historiske billeder.
Margrethes spæde ungdom var i mange af skoleårene, først på Amalienborg og siden på N. Zahles skole, til dels som hendes kammeraters. Men da prinsesse Margrethe nåede de 13 år, begyndte det at gå op for den unge skolepige, at hun ikke var helt som de andre.
- Jeg løb ud af klasselokalet og stortudede midt ude på gangen, fortalte dronning Margrethe i DR-serien 'Frederik den IX' om den dag, da klasselæreren fortalte, at det var Margrethes store opgave at blive landets kommende dronning.
LÆS OGSÅ: Corona i kongehuset: Prins Charles testet positiv for Covid-19
Efter eget ønske fik tronfølger Margrethe overtalt sine forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, til at sende hende på et kostskoleophold efter folkeskolen i 1955-1956 på North Foreland Lodge kostskolen i Hampshire, England.
Selvom den unge prinsesse godt vidste, at fremtiden så anderledes ud end hendes veninders, fik hun efter sin studentereksamen fra Amalienborg en masse spændende år med uddannelse i både Danmark, England og Frankrig.
LÆS OGSÅ: Når majestæten tager ordet: Royale taler i krisetider