Margrethes ensomme påske: Alene på Marselisborg

Påsken står ikke i familiens tegn for dronning Margrethe.

Når dronning Margrethe træder ind i påsken på Marselisborg Slot i Aarhus, bliver det uden familien, at hun kaster sig over højtiden.

Selv om hun formentlig har brug for at være omgivet af familien i den første højtid uden prins Henrik, så vil hun ikke være omgivet af sønner, svigerdøtre og børnebørn i påsken.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer Dronningen gennem sorgen

HER&NU erfarer, at ingen fra de yngre generationer slår vejen forbi det midtjyske domicil de kommende dage. De har lagt andre planer for deres egne familier.

LÆS OGSÅ: Loyal kronprinsesse Mary står ved sin skandale-veninde

Margrethe er dog ikke en kvinde, der sætter sig ned og sørger, så der er allerede lagt en masse planer for hendes påske, der byder på flere arrangementer, erfarer HER&NU. Derfor vil hun ikke henfalde til triste tanker i kølvandet på, at hun netop har bisat sin mand gennem mere end 50 år.

Margrethe har i mange år haft tradition for at holde påske på Marselisborg – og som oftest i selskab med prins Henrik. Denne påske bliver den første, hvor hun ikke pynter op sammen med Henrik og nyder hans selskab under højtiden.

LÆS OGSÅ: Margrethes tidligere hofchef ude i kulden

LÆS OGSÅ: Vildt forbrug: Kongehuset fyrer 129.160 kroner af hver dag

LÆS OGSÅ: ‘Cirkusrevyen’ dropper parodier på prins Henrik