Margrethe fylder år: Første fødselsdag uden Henrik
Dronning Margrethe fylder i dag 78 år.
Når dronning Margrethe på i dag fylder 78 år, er det første gang, at prins Henrik ikke står klar til at synge fødselsdagssang for sin hustru og sørge for, at hun får en god fødselsdag. Det bliver også uden ham ved sin side, at hun går ud på balkonen på Amalienborg for at modtage folkets hyldest.
Til gengæld kan hun glæde sig over, at resten af familien støtter op bag hende, når de store døre åbner ud til balkonen, hvorfra Margrethe kan skue ud over de mange danskere, der traditionelt dukker op for at ønske hende til lykke.
LÆS OGSÅ: Ny rolle til Kronprinsessen: Mary afløser Alex
LÆS OGSÅ: Vildt forbrug: Kongehuset fyrer 129.160 kroner af hver dag
- I forbindelse med dronningens 78-års fødselsdag mandag den 16. april 2018 viser Dronningen og den kongelige familie sig på balkonerne på Christian IX's Palæ, Amalienborg, lyder det fra kongehuset.
Det betyder, at både kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie er med på balkonen. Hvor mange af de otte børnebørn, der er med, fremgår ikke af meddelelsen fra kongehuset.
Men med formuleringen ”den kongelige familie” er der noget, der tyder på, at de alle tropper op.
LÆS OGSÅ: Sådan kommer Dronningen gennem sorgen
LÆS OGSÅ: Loyal kronprinsesse Mary står ved sin skandale-veninde
Alle støtter
Efter at hun mistede prins Henrik har dronning Margrethe ekstra brug for at have sine børn, svigerdøtre og børnebørn omkring sig og hele familien er opsat på at få hende gennem den første, svære tid uden Henrik så smertefrit som muligt.
Derfor er familien formentlig også med til en fødselsdagsfrokost i forbindelse med, at de kongelige dukker op på balkonen.
Traditionelt plejer dronningen at komme ud på balkonen som den første, hvorefter prins Henrik hurtigt fulgte efter og stod ved hendes side, mens danskerne råbte hurra. På mandag må hun undvære prins Henriks støtte. I stedet vil resten af familien hurtigt følge hende ud på balkonen.
LÆS OGSÅ: Loyal kronprinsesse Mary står ved sin skandale-veninde
I år er fødselsdagen henlagt til Amalienborg i stedet for Marselisborg, som ofte har dannet rammen om Margrethes fødselsdage. Derfor behøver familien ikke at rejse langt for at støtte regenten. Frederik, Mary og deres fire børn kan blot spadsere over slotspladsen for at besøge Margrethe og prins Joachim har også fået tættere til sin mor, efter at han og Marie flyttede til et hus nord for København.
Nu er de alle klar til at give deres mor, svigermor og farmor en god fødselsdag, så savnet efter Henrik ikke bliver for stort.
LÆS OGSÅ: Prins Harry i mor og fars spor: Vil hyldes på karettur
LÆS OGSÅ: ‘Cirkusrevyen’ dropper parodier på prins Henrik