Kronprinsfamilien overrasker: Flytter fra København
Frederik, Mary og deres fire børn forlader Amalienborg for en periode.
Kronprinsfamilien forlader Amalienborg og flytter de næste måneder til slottet i Fredensborg. Det oplyser Hoffet i en pressemeddelelse.
Frederik, Mary og deres fire børn har boet i Frederik VIII’s palæ midt i København, siden de i midten af marts kom hjem fra Verbier, hvor de efter planen skulle have opholdt sig til april.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim flytter ind på Schackenborg
Men da corona-pandemien brød ud, valgte familien at tage hjem til Danmark.
– Kronprinsparret finder det mest naturligt at vende hjem og stå sammen med danskerne i en tid, der kræver meget af alle, og hvor der ligger et fælles ansvar for at passe på hinanden, oplyste kongehuset.
Tvillingerne, Vincent og Josephine på ni år, er tilbage i 2. klasse på Tranegårdskolen i Gentofte, men frem til sommerferien får de lidt længere til skole, når de skal køres fra den nordsjællandske residens.
LÆS OGSÅ: Se dronningens journal: Frisk forstand, men kroppen knirker
Fredensborg Slot har en stor plads i kronprins Frederik og kronprinsesse Marys hjerte. Det var her, de boede med prins Christian og prinsesse Isabella, mens familiens palæ på Amalienborg blev sat i stand i 2010. Og det var på Fredensborg Slot, at kronprinsparrets bryllupsfest blev holdt i 2004.
Læs mere om familiens flytning i næste uges HER&NU, som er på gaden onsdag.
LÆS OGSÅ: ‘Løvinden’ Mia Wagner i corona-karantæne
LÆS OGSÅ: Kronprinsfamilien forlod Schweiz før tid: Bragt sikkert hjem i privatjet