Kronprinsesse Mary hårdt ramt: Forfulgt af rygter
De australske medier er glade for at finde på løgne om det danske kongehus.
Når de australske ugeblade mandag morgen rammer kiosker og supermarkeder, kan man hver uge læse chokerende historier om det danske kongehus. De har dog meget sjældent noget med virkeligheden at gøre.
I sidste uge udkom de to store blade New Idea og Woman's Day begge med en forside om, at kronprinsesse Mary skulle være gravid igen. Historierne er baseret på, at Mary, der fylder 47 år om tre uger og allerede er mor til fire, skulle have præsenteret en såkaldt "babybule" ved nytårskuren for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.
LÆS OGSÅ: Margrethe slår fast: Frederik arver slottet
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.
LÆS OGSÅ: ‘Bedrag’-stjernen viser sine billeder: Tisser på Dronningen
Rygterne underbygger begge de australske ugeblade med et billede, hvor kronprinsesse Marys kjole poser en smule. På de øvrige billeder, der er taget på dagen, har Mary helt flad mave.
Det er ikke første gang hverken New Idea eller Woman's Day har gjort kronprinsesse Mary gravid. I deres føljeton har hun ofte været gravid – endda også med endnu et sæt tvillinger. New Idea har dog på et tidspunkt også påstået, at kronprins Frederik er blevet steriliseret ved en hemmelig operation.
Det hører også til historien, at begge medier er enige om, at Mary allerede er kronet som dronning. Det er hun dog ikke. I modsætning til England har man i Danmark ikke kronet kongelige siden Frederik 3. i 1658. Herhjemme bliver monarken udråbt akkurat som dronning Margrethe blev det efter sin far, Frederik 9.'s død i 1972.
LÆS OGSÅ: CHOK! Fotograf lå i skjul: Topløs Mary beluret
Tre fede løgne
- New Idea skrev, at Margrethe i al ubemærkethed havde foræret kronprinsparret Gråsten Slot. Slottet er dog stadig ejet af staten, men den slags detaljer lader de ikke stå ikke i vejen for en god historie.
- For et par år siden skulle Frederik og Mary angiveligt have haft et gigantisk skænderi under åbningen af folketinget. På billederne, der er taget i kongelogen i folketingssalen, sad Frederik og Mary nu blot og kedede sig sammen med resten af den kongelige familie.
- Den mest fantasifulde historie har til dato været kronprinsesse Marys ”flugt fra Amalienborg”. Efter premieren på den australske tv-film om hende og kronprins Frederik, var hun ifølge New Idea stukket hjem til Australien, hvor hun havde kastet sig ud i et flere tusinde kilometer langt road trip på tværs af kontinentet med sin mand og fire børn.
LÆS OGSÅ: Det siger stjernerne om Kongehusets år: Fnidder i familien
Herunder kan du se de seneste australske forsider med kronprinsesse Mary:
LÆS OGSÅ: På med arbejdstøjet: Så meget arbejdede de kongelige i 2018