Kronprins Frederik fejrede 25 års jubilæum: Tilbage i løbetøjet
Kronprins Frederik trak i løbetøjet og deltog i DHL Stafetten med sin løbeklub.
En ny diskusprolaps betød, at kronprins Frederik for et par måneder siden måtte melde afbud til sit andet Royal Run. Heldigvis er ryggen i bedring, og i sidste uge kunne han derfor deltage i DHL Stafetten i Aarhus.
Her løb han med sin klub, Marselisborg Motion, og de kunne samtidig fejre 25 års jubilæum som løbevenner.
LÆS OGSÅ: CHOK! Fotograf lå i skjul: Topløs Mary beluret
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming flytter hjem til Danmark og starter modelfirma
Klubben blev grundlagt, da Frederik læste statskundskab på Aarhus Universitet. Her begyndte han i første omgang at løbe med sin underviser, professor Erik Albæk, og sammen gennemførte de Copenhagen Marathon i 1992. Siden kom flere venner til, og løbeklubben blev døbt Marselisborg Motion.
Kronprins Frederik løb de fem kilometer på årets DHL Stafet i tiden 24 minutter og 4 sekunder og blev nummer 2.828 af 8.080 deltagere.
Prins Christian, 13, har arvet sin fars glæde ved løb. Han løb i søndags 5 kilometer-distancen ved Esrum Sø Rundt i Nordsjælland.
LÆS OGSÅ: Prinsesse chokerer: Forelsket i biseksuel shaman