Kongen viste sin støtte: Stille stund

Kong Frederik var i selskab med en række ukrainske børnefamilier under fredsgudstjenesten i Holmens Kirke på toårsdagen for den russiske invasion af Ukraine.

På toårsdagen for den russiske invasion af Ukraine deltog kong Frederik i sidste uge i en fredsgudstjeneste i Holmens Kirke.

Den alvorlige anledning blev understreget af de mange ukrainske børnefamilier, der har søgt tilflugt i Danmark, og som sad stille og eftertænksomme i den fyldte kirke.

Måske fyldt med angst for fremtiden og savn til en far eller et familiemedlem, der er dræbt eller ved fronten i det krigshærgede land.

Samtidig med gudstjeneste deltog statsminister Mette Frederiksen i en mindeceremoni i Ukraine.

Programmet i Holmens Kirke bød udover på bønner på både ukrainsk og dansk, ledet af præst for den ukrainske græskkatolske kirke i Danmark, fader Vasyl Tykhovych, også på bibellæsning ved sognepræst Lars Obel.

Derudover fremførte den ukrainske poet Kateryna Kalytko sit digt 'Ukranian prayer'.

Se billederne af kong Frederik fra fredsgudstjenesten i Holmens Kirke herunder...

Kongen blev blandt andre modtaget af den ukrainske ambassadørfrue, Yuliia Sybirtseva. Hendes mand var i Ukraine med statsminister Mette Frederiksen.
Kongen blev blandt andre modtaget af den ukrainske ambassadørfrue, Yuliia Sybirtseva. Hendes mand var i Ukraine med statsminister Mette Frederiksen.
Kong Frederik X overværer fredsgudstjenesten i anledning af toårsdagen for invasionen i Ukraine.
Kong Frederik X overværer fredsgudstjenesten i anledning af toårsdagen for invasionen i Ukraine.
Udover kongeriget har Frederik også overtaget dronning Margrethes Bentley Mulsanne.
Udover kongeriget har Frederik også overtaget dronning Margrethes Bentley Mulsanne.