Kommer til finalen

Der bliver royal støtte, når håndboldherrerne skal kæmpe for EM-guldet i dag.

Der er ingen tvivl om, hvem der er kongehusets største sportsfan, men alligevel må han i denne omgang overlade pladsen til sin hustru.

LÆS OGSÅ: Casanova bryder tavsheden: Jeg trækker mig

Når det danske herrelandshold i dag spiller EM-finale i Lanxess Arena i Köln, bliver det nemlig uden deltagelse af landets nye konge. Til gengæld vil dronning Mary være at finde på tilskuerpladserne, det fremgår af kongehusets kalender.

Tidligere har Frederik ellers været klar med hep og klap, når de danske håndboldherrer kæmpede om guldet - senest ved VM-finalen i Stokholm sidste år, hvor Danmark blev verdensmestre for tredje gang. Men sådan bliver det altså ikke denne gang, hvor kongen må nøjes med at følge kampen på tv.

Kong Frederik har dog en udelandstur i sigte i næste uge, når turen går til Polen, hvor han står i spidsen for en dansk erhvervsdelegation i Polen.