Ekspert efter kronprinsens fødselsdag: En sejr for Frederik
Kronprinsens fødselsdag var en stor succes.
Det var en uge i motionens tegn; det var en uge, hvor familien var samlet; og det var en uge, hvor kronprins Frederik for alvor trådte i karakter som landets kommende konge.
Den stort anlagte uge forud for kronprins Frederiks 50-års fødselsdag kunne ikke være forløbet mere gnidningsfrit og var en fænomenal sejr for Frederik.
Det fastslår kommunikationsekspert Klaus Kjøller, der fulgte de mange festligheder i forbindelse med den runde dag.
– Det er jo forløbet fantastisk. Det var en fantastisk fejring, siger han til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Uhyrlige påstande i ny bog: Prins Henrik blev myrdet
LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik om at fylde 50: Jeg har det fint
Enorm sympati
Som ung havde Frederik svært ved at acceptere sin forudbestemte rolle, hvorefter han med årene langsomt voksede med opgaven. Men fødselsdagsugen markerede en vendepunkt for tronfølgeren.
– Hans dårlige ry i forbindelse med visse sager spillede slet ingen rolle. Alt klappede og fungerede, og han kommer enormt styrket ud af det her, fortæller Klaus Kjøller.
Han hæfter sig specielt ved den opbakning, Frederik havde i løbet af ugen.
– Han har vist, at han kan få folket med sig. Han blev omfattet af en enorm sympati. Al det andet, der har været omkring hans møgsager, blev fuldstændig tromlet af den måde, de håndterede hans fødselsdag. De ting, han har været igennem, blev helt udvandet, siger kommunikationseksperten.
LÆS OGSÅ: Mary afslører: Sådan friede Frederik
LÆS OGSÅ: Frederiks fødselsdag rummer også sorgen: Savner far
En god konge
Klaus Kjøller mener, at den gennemførte fødselsdagsuge har styrket Frederik på lang sigt.
– Det har styrket troen på, at han kan blive en god konge. Og det helt nye er den måde, hans idræt nåede ud til folket, siger Kjøller.
Han kan ikke få øje på hår i fødselsdagssuppen.
- Jeg kan ikke få øje på nogen tidsler. De kommunikerede det hele fantastisk. Og det var jo interessant at se, hvordan stort set alle medier boblede over af begejstring for familien. Og så var kongehuset suveræn til at få foldet familien ud, da de inddrog de fire børn så meget, som de gjorde. De fik virkelig samlet folket på en enestående måde, lyder det imponerende skudsmål af effekten af den vilde fødselsdagsuge.
LÆS OGSÅ: Henriks vilde gave til sin ældste søn: Frederik får vinslottet
LÆS OGSÅ: Derfor må kronprins Frederik og prins Christian ikke flyve sammen