Dronningen bliver skånet: Nu skærer Margrethe ned

Det bliver kun til tre arbejdsdage i forbindelse med årets sommertogter.

Selv om dronning Margrethe knoklede sig gennem sorgen efter prins Henriks død, så kan den snart 79 år gamle regent godt mærke, at alderen trykker, og at energien ikke længere er, hvad den har været. Samtidig er det tydeligt, at Dronningens helbred er blevet dårligere med tiden, og at hun er smerteplaget en stor del af tiden som følge af sine skavanker.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim om flytningen til Paris: Sådan reagerede Dronningen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre dronning Margrethe fortælle om Kongehusets specielle forhold til Livgarden.

LÆS OGSÅ: Enkedronningens største sorg: Et liv uden kærlighed

Derfor har hoffet besluttet sig for at skåne regenten og nænsomt skære ned på hendes pligter, uden at det går alt for meget ud over de rutiner, der præger kongehuset. Derfor får langt færre danskere hende at se, når det årlige sommertogt går i gang i år.

Kun tre dage bliver det til i år, og Margrethe bliver også skånet for den lange transporttid. Besøgets første del bliver i Køge Kommune den 28. og 29. maj, så Margrethe skal kun på en meget kort sejltur fra København for at nå til omegnskommunen tæt på hovedstaden.

Den 31. maj er det Nyborg, der får kongeligt besøg. Hoffet har dog gradvist skåret ned på sommertogtets længde de seneste år. I 2016 havde hun 13 arbejdsdage i forbindelse med sommertogtet, men allerede i 2017 blev det skåret ned til seks dage, da hun tog på sit første togt uden prins Henrik. Og sidste år skar man yderligere ned, så det bare blev til fire dage ude i landets byer.

LÆS OGSÅ: Margrethe slår fast: Frederik arver slottet