Dronning Margrethes herlige dag i Fredericia
Majestæten vinkede fra Meldahls Rådhus, hvor hun overværede processionen i anledning af 175-året for Udfaldet fra Fredericia.
Som niårig deltog dronning Margrethe første gang i fejringen af Udfaldet fra Fredericia, og i weekenden var hun igen med til at markere Treårskrigens store slag, hvor de tapre danske landsoldater i 1849 stormede ud af byens porte og besejrede de invaderende slesvig-holstenere.
I 1949 var majestæten med til 100-års jubilæet, siden også 125-års jubilæet, 150-års jubilæet og søndag altså 175-års jubilæet, hvor også grev Ingolf og grevinde Sussie deltog.
Efter mindegudstjenesten spadserede dronningen fra Sct. Michaelis Kirke til Meldahls Rådhus, hvor hun overværede processionen til Krigergraven for de 458 faldne danskere.
Artiklen fortsætter under billederne...
Familieferie i Gråsten
Siden sidste uge har dronning Margrethe haft ophold på Marselisborg Slot, og hun ventes ifølge HER&NU's oplysninger at tage til Gråsten næste weekend. Her når hun formentlig at overvære det årlige ringrideroptog og efter sigende tilbringe et par dage med kongefamilien, inden de rejser videre.
LÆS OGSÅ: Se traileren: Connie Nielsen tilbage i 'Gladiator' efter 24 år
Efter et par uger på Gråsten Slot, måske med dronning Anne-Marie, 77, og prinsesse Benedikte, 80, blandt gæsterne, tager dronningen sandsynligvis til Frankrig midt i august for at holde ferie på Château de Cayx.
LÆS OGSÅ: Christian Degn mindes særligt øjeblik med kong Frederik