Veganeren Vicki konfronterer kødspiserne: De vender øjne af mig
Vicki Berlin er glad for sit valg om at blive veganer - selv om alle ikke helt kan forstå hende.
En dokumentarfilm om hvad animalske produkter gør ved vores krop og om forholdene for dyrene i fødevareindustrien, gjorde så stort indtryk hos skuespilleren Vicki Berlin i september 2017, at hun dagen efter blev veganer – hun stoppede simpelthen med at spise og forbruge animalske produkter.
Et halvt år forinden havde hun været med i et tv-program, hvor værten sagde til hende: ”Du er jo så glad for dyr, er du vegetar?”
– Nej, svarede jeg, og lige i det sekund tænkte jeg: ”Hvad fanden laver jeg? Jeg sidder her og siger, at jeg er glad for dyr, og så æder jeg dem!” Og jeg blev så flov indeni, og henover sommeren blev jeg vegetar, fortæller Vicki Berlin, 41, mens hun i Aarstidernes lækre gårdbutik fylder papirsposerne med kål, peberfrugter og ærteskud.
LÆS OGSÅ: Frygten blev til virkelighed: ‘Familien fra Bryggen’-medlem ramt af kræft
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Vicki Berlin får kontakt med sine afdøde bedsteforældre i 'Nærkontakt'.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Dansk realitystjerne er blevet far igen
I dag er Vicki Berlin overbevist veganer, og når hun konfronterer sine kødspisende følgere på Facebook med hjerteskærende billeder af dyremishandling i fødevareindustrien, så koster det på popularitetskontoen.
– Man kan sammenligne kødspisning med slaveri. En gang havde alle slaver – det var sådan man brugte sorte mennesker. Så var der nogen, som sagde: ”Hey, det må I ikke, de har også rettigheder!”. Veganerne siger det samme om følende, tænkende væsner, dyrene. De skal ikke bo på 0,3 m2 og være kapslet inde. Det er modbydeligt. Og der er bare nogen, som skal gå foran. Sådan har det været op gennem historien; om det er slaver, kvinderettigheder eller veganisme. Og ja, det får man eddermame nogle knubs af, og nogle gange bliver man latterliggjort, folk griner, vender øjne. Jeg tror ikke, at der noget, jeg ikke har oplevet. Men det får mig ikke til at lade være, siger Vicki, for hvem det ikke er nok er tale om dyrevelfærd og vise dem omtanke.
– Er det omtanke at slå dyrebørn ihjel, at tage et liv, som ikke vil tages? En gris kan blive op til 14 år. Vi slagter den, når den er seks måneder. Tænk, hvis vi slog et treårigt barn ihjel med undskyldningen, at vi gjorde det humant?
LÆS OGSÅ: CHOK: Endnu et ‘Love Island’-par er gået fra hinanden
Private konsekvenser
På den private front har det haft konsekvenser for Vicki at være veganer.
– Jeg har sagt nej til ting i privatlivet. Der er arrangementer, jeg ikke møder op til. Grisefest, det deltager jeg ikke i. For nogen er det skabagtigt og fanatisk, men jeg synes ikke, at det er hyggeligt at se et dødt dyrebarn svinge over en grill. Sæt en hundehvalp ind i ligningen i stedet for. Det er der ingen, som vil synes er lækkert. Jeg ser et dyrebarn, uanset om det er en gris eller en hund. Og jeg kan ikke sidde og drikke rødvin, mens der hænger et lig over grillen.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nadja i tårer efter brud: Det er som at miste et barn
Der er et godt sammenhold mellem veganere, og det er stor opbakning til kendte, som bekender sig som veganere. Men det har også sin pris på de sociale medier.
– Der er mange gode inspirerende grupper for veganere på Facebook. Men andre steder er der godt nok nogle at slås med. Mange siger: ”Jeg blander mig ikke i, hvad du spiser, så du skal heller ikke blande dig i, hvad jeg spiser!” Jamen, det kan man ikke sige, når ens valg har et offer. Hvis nogen står og sparker deres hund, så blander man da sig også. Så hvorfor tie stille, fordi det er blevet ”normalt” at mishandle dyr?
- Det er der nogle, som ikke er enige i, og det kommer til udtryk på en meget aggressiv måde. ”Du skal ikke presse dine valg og madvaner ned over os”. Det gør jeg heller ikke, jeg oplyser bare om det modsatte i et opslag på Facebook. Det er jo fordi, man truer dem på noget, som de inderst inde godt ved ikke er godt. Men de vil ikke opgive kødet, og så bliver de enormt aggressive.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Vild med dans’-vinder er tilbage i programmet