Udfordret under “Vild med dans”: Jaloux kæreste
Thomas Evers Poulsen havde engang en kæreste, som havde svært ved at se ham danse tæt med en anden i "Vild med dans".
Tæt kropskontakt, sensuelle hoftebevægelser og intense blikke - der er vist ingen tvivl om, at "Vild med dans" kan være en intim omgang, men ifølge den professionelle danser Thomas Evers Poulsen er det blot et spørgsmål om indstilling.
LÆS OGSÅ: Spot en løgner: Her er de 7 mest afslørende signaler
- Der er rigtigt mange, der tænker, at det er meget intimt, når vi danser i "Vild med dans", men det kommer meget an på, hvordan man går ind til det. For os dansere er vores krop et værktøj. Vi har ikke en ketsjer, som vi kan slå med - vi har vores krop, og nogle gange skal man fortælle en romantisk historie, som kræver, at "værktøjet" er klistret op af ens dansepartner, forklarer Evers i det nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet".
Trods en professionel tilgang ved Thomas Evers Poulsen godt, at der både er blevet skabt nære venskaber og kærlighedsforhold i danselokalerne i "Vild med dans" gennem tiden.
LÆS OGSÅ: Thomas og Sæþór med stor bryllupsafsløring
Til HER&Nu afslører den professionelle danser også, at flere "Vild med dans"-kollegaer og nydansere tager en samtale med deres partner derhjemme, inden programmet og træningerne starter.
- Der er mange, der har den der snak og hiver konen/kæresten med ned i træningslokalet for at vise, hvad der foregår, forklarer Thomas, som sagtens kan forstå behovet og nikke genkendende til problematikken:
LÆS OGSÅ: Frederik Haun og Morten Kjeldgaard afslører: Det skal tvillingerne hedde
- Jeg har selv haft en tidligere kæreste, som sagde "Prøv og se hvordan du kigger på hende" - men det er mit arbejde, og det er jeg åbenbart rigtig god til. Jeg tænkte bare "Hvordan kan DU være jaloux", lyder det.
Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor Thomas Evers Poulsen er gæst sammen med sin nuværende dansepartner i '"Vild med dans", Rachel Ellebye fra "Årgang 0".