Tv-vært jubler: Vi flytter i hus
Den populære Go' Morgen Danmark-vært flytter i hus med sin familie.
TV 2-vært Mikkel Kryger skifter 1. marts lejligheden på Østerbro ud med et 135 kvadratmeter stort hus i Hellerup. Det fortalte han til biografpremieren på 'The Disaster Artist' i Empire Bio på Nørrebro tidligere denne uge.
- Vi har det godt derhjemme. Vi har lige købt et hus ude i Hellerup, som vi flytter ind i lige om lidt, fortalte en glad Mikkel Kryger.
LÆS OGSÅ: Så meget har ‘De unge mødre’-Martinna tabt sig
Den 34-årige tv-vært blev i august sidste år gift med sin kæreste, Mill Mynthe, og sammen har parret Max på to år. Det er især for sønnens skyld, at parret nu har valgt at blive husejere.
- Vi bor på femte sal, og med en dreng på to år bliver turen på legepladsen ofte lidt af et projekt, så vi glæder os virkelig meget til, at vi bare kan åbne døren, og så er der græs mellem tæerne, sagde Mikkel Kryger.
Det nye hus giver den lille familie mere plads – også nok plads til en lille ny, hvis Max på et tidspunkt skulle gå hen og blive storebror:
- Der er ikke flere børn på vej lige nu, men på et tidspunkt kan det da godt være, ja, sagde Mikkel Kryger, inden han begav sig ind i biografmørket med sin ven under armen.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde om graviditeten: Det værste lort, jeg har været igennem
LÆS OGSÅ: Realitydeltager i retten: Tiltalt for at tæve datteren i årevis
LÆS OGSÅ: Linse flytter til Spanien: Dét betyder det for ‘Familien fra Bryggen’