Tv-kokkens flotte vægttab: Sådan tabte jeg 20 kilo
Tv-kokken har tabt sig 20 kilo, og det fortæller hun nu mere om i en ny bog.
I marts fyldte tv-kokken Anne Hjernøe 50 år. Og hun gav sig selv den bedste fødselsdagsgave – et vægttab på 20 kilo. I bogen 'Stærk, let og mæt' fortæller hun, hvordan hun morgenen efter en lang dag i køkkenet følte sig helt smadret i kroppen.
– Jeg var træt af at være for tung og af at have en elendig kondition. Samtidig irriterede det mig, at jeg her sidst i 40'erne havde smerter i knæ, fødder, ryg, skuldre og hænder på grund af slidgigt og almindelig slitage. Flere i min familie har fået nye knæ, ikke på grund af overvægt, men fordi vi er disponeret for slidgigt, fortæller Anne, der sagtens kunne se sig selv som den næste i rækken til en operation.
– Sidste gang jeg var helt så slank, som jeg gerne ville være, var nok i 2010, hvor vi blandt andet optog programserien 'AnneMad i Spanien'. Men herefter begyndte det gradvis at skride for mig. Nogle år med alt for meget arbejde, alt for lidt træning og for meget god mad fik langsomt kiloene til at ryge på, indrømmer hun i bogen.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Vild med dans’-babe er gravid
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre 'De unge mødre'-deltageren Julie Boraso Heinesen fortælle om sit vægttab.
LÆS OGSÅ: Ibis unge mand skaber problemer: Forfulgt i Netto
Knækkede koden på rejse
Hun knækkede koden til sit vægttab under en rejse til Latinamerika. Da hun efter tre uger kom hjem, var det fire kilo lettere. Årsagen var, at hun ikke havde spist mellemmåltider.
– Pludselig spiste jeg kun tre gange om dagen – nemlig til hovedmåltiderne. Mad var ikke rigtigt tilgængeligt på andre tidspunkter af døgnet, og jeg var heller ikke sulten uden for måltiderne, skriver Anne i bogen og fremhæver, at de bestod af masser af protein fra æg, fisk og kød samt avocado, grøntsager og brune ris.
Kostomlægningen betød, at hun et år senere kunne notere sig et vægttab på 20 kilo. I bogen ”Stærk, let og mæt”, der også er fyldt med opskrifter, lægger Anne Hjernøe ikke skjul på, at det havde givet hende et helt nyt liv at tabe sig.
Det gælder både hendes energi og fremtoning.
– Min krop er langt mere harmonisk, og mit tøj sidder bedre, hvilket er naturligt, da jeg samlet set har smidt over 55 cm fordelt over hele kroppen.
LÆS OGSÅ: CUTE! Så fin var Alba som brudepige til Geggo og Cengiz’ bryllup