Troy og Lærke deler babyplaner
"Ex on the beach"-parret er meget enige om, hvordan den nærmeste fremtid skal se ud.
Seerne kunne følge med, da Troy og Lærke trodsede diverse bejlere og fandt hinanden for rullende kameraer i den seneste sæson af datingprogrammet "Ex on the beach".
LÆS OGSÅ: "Robinson"-stjerne gift: Tog fusen på gæsterne
Trods de typisk dårlige odds for par, der bliver kærester i realityprogrammer, vandt kærligheden alligevel hos de to turtelduer, der siden også er flyttet sammen.
Til forpremieren på "Sommer i Magaluf" kunne de fortælle, at det fortsat går strygende for parret, der har fået opbygget et godt liv sammen. Til spørgsmålet om, hvad deres fremtidsplaner er, er tv-parret da også ganske enige om svaret.
- Når det hele falder på plads, så har vi selvfølgelig snakket om børn på et eller andet tidspunkt, lyder det fra Lærke, der spørger Troy, om ikke han er enig:
- Jo jo. Det ligger i en fremtid, lyder det.
LÆS OGSÅ: Kasper Skak og Helena Witt uenige om navnet
Tv-stjernerne er endda på samme bølgelængde, når det kommer til, hvornår familien skal forøges, hvis de selv kan vælge.
- Jeg føler, vi er meget enige om, hvad der skal ske i vores fremtid, og det er dejligt, lyder det fra Lærke, mens Troy sætter tal på, hvornår den fremtid ligger:
- Tre år, måske, når vi er faldet godt på plads.
For tiden har parret travlt med arbejde, familie og venner, men de har alligevel fundet tid til at få et nyt lille medlem ind i familien.
- Vi skal til at købe en ny kat. Endnu en kat til hjemmet. Så har vi to. Ellers sker der ikke så meget, fortæller en storsmilende Lærke.