Troels Kløvedal åbner op om sin sygdom: Derfor skal jeg dø

Han har selv en teori om, hvorfor han blev ramt af den sygdom, der er ved at slå ham ihjel.

Troels Kløvedal har gjort sig sine tanker om, hvorfor han har fået nervesygdommen ALS; den sygdom, der er ved at tage livet af ham. Den 75-årige eventyrer blev i 2014 udsat for et voldeligt overfald i Athen, hvor han var i gang med optagelserne til serien 'Nordkaperen i Grækenland'. På Filopappos-højen stillede han skarpt på Akropolis, hvor to unge mænd luskede rundt og pludselig kastede sig over ham.

– Jeg gjorde ingen modstand, da de vred armen om på ryggen af mig og satte en kniv for struben. De undersøgte mine lommer, hvor der lå 100 euro, skriver Kløvedal i sine erindringer 'Alle mine morgener på jorden'.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste

Overfaldsmændene holdt ham ydermere ud over en klippeskrænt, hvor de lod som om, de ville kaste ham i afgrunden. Og den chokerende hændelse mener han, kan have været årsagen til udviklingen af sygdommen.

– ALS er en sygdom, man intet ved om, og der findes ingen behandling, men man har registreret, at den er mere udbredt hos amerikanske marinesoldater end hos gennemsnitsbefolkningen. Og jeg har tit tænkt på, om det kan være det chok, jeg fik, da de to røvere holdt mig ud over klippen, som har påført mig sygdommen. Spørger man lægerne, siger de: ”Måske ... ingen ved noget”, fortæller Troels Kløvedal.

Efter diagnosen blev stillet, har overlevet i halvandet år. Han får næring gennem en sonde. Han kan ikke trække vejret uden hjælp fra en respirator, ligesom han heller ikke kan tale mere og hoster slim op af lungerne flere timer hver dag, skriver han i bogen.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører snyd i ‘Divaer i junglen’