Tre gange rockmama: Sådan går det Anne, Sanne og Lis i dag

I en ny DR-dokumentar sættes der fokus på Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen.

De lagde det musikalske lydtæppe til en hel generation, da de som rockmamaer fyldte koncertsale og solgte hundredtusindvis af plader op gennem 70’erne og 80’erne.

Nu sætter DR2 spot på Anne Linnet, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen med en dokumentar i tre dele om førstedamernes fænomenale karrierer og store aftryk på den danske musikscene.

HER&NU sætter her fokus på nogle af de ting, som programmet ikke belyser:

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsens ‘X Factor’-indrømmelse: Jeg har svært ved at se det sjove i …

Foto: Bo Nymann

Rig, forelsket og mor til syv

Mens de to kollegaer har humpet af sted økonomisk, er der anderledes tyngde i Anne Linnets pengepung. Hun havde i 2016 en bruttofortjeneste på intet mindre end 2.195.312 kroner i Linnet Songs ApS, hvilket betød, at hun nemt kunne udbetale sig selv en løn på 1.608.971 kroner, hvilket svarer til 134.000 kroner om måneden. Omsætningen blev dermed forbedret med 800.000 kroner i forhold til året før. Linnet har også en større opsparing i firmaet i forhold til Sanne og Lis. 986.782 kroner lyder egenkapitalen på.

På den private front kan hun glæde sig over at være nyforelsket i den 38 år yngre jurastuderende Kathrine Kjær, som 64-årige Anne Linnet mødte, efter hun for fire år siden blev skilt fra den 34 år yngre Tessa Frank, som hun har børnene Isolde og Nemo med.

Anne Linnet har i alt syv børn. Udover Isolde og Nemo er det Evamaria og Marcus fra ægteskabet med Holger Laumann, musikeren Xander samt tvillingerne Maria og Peter, som hun adopterede fra Rumænien.

LÆS OGSÅ: Så dårligt klarer ‘X Factor’-Morten sig

Foto: Malene Porup

Høj cigarføring

Efter i en årrække at have kæmpet økonomisk som følge af sin hjerneblødning, er der atter gode økonomiske takter i Sanne Salomonsens liv. For selv om hun er gået tilbage i indtjening i forhold til året før, tjente hun 99.811 kroner om måneden i regnskabsperioden 2016/17. En indtjening, der vil stige med de høje lønninger på mere end en halv million kroner, som dommerne i 'X Factor' får. Pengene kan da også bruges, da hun har investeret i nyt hjem i nordsjællandske Gilleleje. Det er det seneste hjem i en lang perlerække af boliger, som rockmamaen har ejet gennem sit liv.

Modsat Anne Linnet er der dog ikke en boblende forelskelse i Sannes liv. Trods en appetit på det modsatte køn gennem årene, benægter hun, at hun skulle have fundet en ny kærlighed på sine ældre dage.

- Livet er bare lettere. Jeg skal ikke diskutere med nogen. Jeg gider ikke noget bøvl i min dagligdag. Jeg hører til den slags moderne kvinder, der har valgt at leve alene. Og jeg har det s-u-p-e-r fedt, sagde hun for nylig til 'Alt for Damerne'. Det er dog ikke mere end to år siden, at hun overfor HER&NU fortalte en anden version om, hvorvidt der var en mand i hendes liv.

- Selvfølgelig er der det. Det har der altid været. Men det er ikke noget, jeg fortæller om. Det er så vidunderligt at have sin frihed til at gøre, hvad man har lyst til. Bare bag lukkede døre.

LÆS OGSÅ: Surt år for Sanne: Så meget gik hun ned i løn

Foto: Lars E Andreasen

Skilt og haltende økonomi

I forhold til Sanne og Anne har Lis Sørensen været den mest stabile, når det kom til forhold. I 29 år var hun gift med trommeslageren Jan Sivertsen, men sidste år måtte de smide håndklædet i den ægteskabelige ring og erkende, at det var slut.

- Det har været dejlige 29 år, hvor vi har arbejdet og levet sammen, og nu skal vi gøre noget hver for sig, hvilket vi begge glæder os til. Vores hus i Gentofte er sat til salg, og vi er glade for den opbakning, vi har fået fra vores familier, kollegaer og venner. Vi skilles som rigtig gode venner, lød det fra parret, der satte huset i Gentofte til salg i forbindelse med skilsmissen.

Økonomisk kan Lis Sørensen da også godt bruge et eventuelt overskud fra bjælkehytten. 62-årige Lis Sørensen er nemlig ikke lige så godt kørende som Anne Linnet. I det seneste regnskab fra hendes firma fremgår det, at overskuddet blot var på 154.600 kroner, og at egenkapitalen er i minus med 216.565 kroner.

Hun har tidligere udtalt sig om den økonomiske usikkerhed, som musikere lever med:

- Når jeg kan se, at der ikke er noget i kalenderen næste forår, tænker jeg åh-åhh, hvad skal jeg finde på? Usikkerheden er blevet en livsstil, for jeg ved jo aldrig, hvor længe det bliver ved.

Du kan se to af de i alt tre afsnit på DR TV, mens afsnit to også sendes i aften klokken 21:00 på DR2.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer åben for mere ‘X Factor’ på TV 2

SE BILLEDET: ‘Årgang 0’-Mathilde har fået ny kæreste

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie er blevet single