Taler ud om brud: Det sker der nu

Teitur har en plan for, hvordan han kommer videre efter bruddet.

Rygterne har floreret de seneste dage, efter det kom frem, at Teresa Ovenberg og Teitur Skoubo ikke længere fulgte hinanden på de sociale medier, og mange fælles fotos var væk. Tidligere på dagen bekræftede Teresa så bruddet på sin Instagram, og nu tager Teitur bladet fra munden.

LÆS OGSÅ: Fandt hinanden i 'Kærlighed hvor kragerne vender': Sådan går det i dag

- I dag skal vi snakke om noget lidt mindre sjovt. Som I nok har bemærket på min story på det seneste, så har man ikke set så meget til Teresa, og det er der en grund til. Vi blev enige om for et par uger siden, at vi ikke skulle være kærester mere. Vi har så samme lejlighed, så vi har boet lidt sammen, og det kommer vi ikke til at gøre mere. Vi er ikke kærester mere, fortæller Teitur i en story og fortsætter:

- Jeg er ikke så tilpas med at snakke om sådan noget her, det er ikke noget, jeg synes er behageligt, men jeg vil også have en lidt mere ægte profil og fortælle når det ikke er så fedt. Men nu bruger jeg min tid på træning, arbejde - jeg holder mig meget optaget og gør hele tiden ting.

LÆS OGSÅ: Fravalgt af Kresten: Nu giver Mie status på sit kærlighedsliv

Han fortæller, at det er den måde, han nemmest kan håndtere det på.

- Jeg bruger meget tid sammen med familie og venne, det er det, jeg synes, der virker bedst i sådan en situation.