Susse og Bents farlige safari: Truet af løver

Et safariophold i Kenya kunne være gået helt galt for kendisparret.

For nogle år siden var Susse Wold og Bent Mejding på safariophold i Kenya hos Jan Bonde Nielsen, der ejer en camp. På en tur sad deres åbne jeep uhjælpeligt fast i et mudderhul. Selvom forholdsreglerne på savannen er, at turisterne aldrig må forlade bilen, så blev selskabet nødt til det for at få den op af mudderhullet.

LÆS OGSÅ: Susse Wold og Dronningen forfulgt af rygter

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvad Brian Laudrup og Susse Wold egentlig har med hinanden at gøre.

LÆS OGSÅ: Bent og Susse: Vi gør klar til alderdommen

Da en af gæsterne fik øje på løver tæt på jeepen, stivnede alle. To løvinder med unger betragtede med glubske blikke det forsvarsløse selskab. Og chaufføren havde ikke geværet med.

– Vi tumlede alle tilbage i bilen på én gang. De stirrede på os, og jeg var helt klar over, at de to voksne løver bare behøvede et enkelt spring for at nå op til os i den åbne bil. Jeg håbede, de havde spist, beretter Susse Wold i sin erindringsbog 'Bevægelse'.

Jan Bonde Nielsen var i mellemtiden blevet kontaktet, og sammen med et redningshold nåede han frem til det lettere forkomne selskab efter fem timers kørsel ad primitive veje. Klokken fire om morgenen nåede parret hjem. Med livet i behold samt en dramatisk oplevelse rigere.

LÆS OGSÅ: Lars Brygmann forelsket: Her er min nye kæreste