Stilhed efter kjole-stormen: Kæmpe opbakning

Helle Thorning-Schmidt er med til at sætte gang i en vigtig debat.

Helle Thorning-Schmidt er ganske vist lige flyttet tilbage til Danmark, men for nylig var hun på en længere arbejdsrejse til New York. I mellemtiden blev der i Danmark talt en del om den lyserøde kjole, som hun bar til dronningens regentjubilæum, men det har den tidligere statsminister intet problem med, fortalte hun til HER&NU i New York.

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste

– Jeg ved, der er mange, der er blevet overraskede over debatten om min kjole og har tænkt: Er det her 2022 eller 1950? Vi kvinder gider nemlig ikke længere blive vurderet på vores tøj, siger den 55-årige tidligere statsminister.

– Vi kvinder bliver altid kritiseret for at være for tilknappede eller for nedringede, i for korte kjoler eller i for lange. Det er som om, man aldrig kan ramme rigtigt som kvinde. Lad os nu bare være, som vi er, siger den tidligere statsminister.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe indrømmer: Ked af det

Hun var til adskillige fester i New York, og der peger man ikke fingre af kvinders tøjstil.

– Det ville aldrig være sket herovre i USA, for i USA kan man gøre lige, hvad man vil. Men i Danmark er der altid nogle, som er fornærmelsesparate, siger Helle ThorningSchmidt, som dog understreger, at langt de fleste henvendelser, hun har modtaget om det lyserøde skrud, har været positive.

– Langt størstedelen har skrevet til mig for at bakke mig op. Det har været en regulær lovestorm, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

Hjem til Danmark

Efter 12 dages rejse til både New York og Chicago vender hun hjem til Danmark, hvor hun fremover skal bo i sin lejlighed i Sydhavnen. Dermed bliver hun og ægtemanden, Stephen Kinnock, igen adskilt af landegrænser, for han skal passe sit arbejde som parlamentariker i Storbritannien, mens Helle Thorning-Schmidt skal bo i Danmark og blandt andet passe en række bestyrelsesposter.

– Jeg bruger efterhånden mere tid i Danmark, end jeg gør i Storbritannien, så det giver mening at flytte hjem permanent. Det er jo også her, min mor og mine to børn bor, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas med i ny julekalender

Det er dog ikke fordi, der er knas i ægteskabet.

– Stephen og jeg elsker at bo sammen, at bo i London og at være sammen i vores hus derovre. Det har intet med det at gøre, at jeg flytter. Men jeg føler mig også meget dansk, siger Helle Thorning-Schmidt og tilføjer:

– Og så glæder jeg mig til at kunne stemme igen til Folketinget.

LÆS OGSÅ: Daniel og Birgitte fra ‘Luksusfælden’: Sådan går det i dag