Søren Faulis Hitler-joke: Løj om børnene
Reklamemanden snød HER&NU's journalist med en mærkværdig joke.
Da HER&NU i sidste uge mødte Søren Fauli og to af hans børn til Musik i Lejet i Tisvilde, oplyste de, at børnenes navne var Adolf og Eva med reference til Adolf Hitler og Eva Braun. Det var imidlertid en joke, som gik hen over hovedet på HER&NU.
LÆS OGSÅ: Hyggede med storebror: Marys dejlige dage
- Det er selvfølgelig ikke rigtigt, men det var en meget spektakulær løgn, fortalte Søren Fauli efterfølgende til B.T. og kom med en opfordring til journalister:
- Det er et statement om, at journalister er nogle sjuskehoveder (…) I tjekker ikke jeres historier.
LÆS OGSÅ: Stor i slaget: Elvira køber dyrt sommerhus
HER&NU ville gerne have spurgt Søren Fauli, om Wikipedia er en mere troværdig kilde end ham selv, eller hvor han ellers foreslår, at journalister skal tjekke oplysninger om ham, men han er ikke vendt tilbage på bladets henvendelse.
LÆS OGSÅ: 'Badehotellet'-stjerne afslører alt: Krig i kulissen
Ifølge Danmarks statistik er der 79 danskere, der hedder Adolf (heraf tre stavet med -ph). I nyere tid har en dansker fået navnet i 2012 og i 1997.
Søren Faulis børns rigtige navne er, så vidt vides, Laurits og Billie.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim kører ræs midt i København