Sønderborg siger skål: Grin og tonic
I pauserne på Sønderborg Teater bliver der drukket gin & tonic.
Det løfter altid stemningen, når der kommer en gin & tonic på bordet.
Artiklen fortsætter under videoen fra Sønderborg Sommerrevy...
Når ginen ovenikøbet bærer ens eget navn, så kommer der for alvor gang i festen.
LÆS OGSÅ: Ærlige Pernille Rosendahl: Gav Kristian Jensen et særligt løfte ved alteret
Holdet bag årets Sønderborg Sommerrevy Show med direktør og spiller Jeanne Boel i spidsen har de sidste mange uger øvet på årets forestilling på Pejsegården i Brønshøj, og HER&NU kiggede fordi i en pause, hvor Sønderborg Destilleris revygin kom frem.
– Det går rigtig godt med revyen. Lige nu holder vi pause, og sådan er pauserne hver dag. Så mødes vi baren og drikker gin. Vi skal jo have noget væske for at holde os på toppen, siger Jeanne Boel, 62, grinende, mens Jesper Lundgaard kommer ilende med isterninger, og Karsten Jansfort skærer citroner.
LÆS OGSÅ: WOW: Kaspar og Lambang viser nyt hus frem
– Vi giver et lille svirp til international politik, men bestemt også til det hjemlige og hvad der ellers rører sig. Vi kommer rundt om både fagforeninger, pensionen og hvad der ellers er af tumult lige nu. De små partier, hvem kan lege sammen og hvem kan ikke. Og så poesien. Vi må ikke glemme poesien, den slår jeg et slag for, siger Karsten Jansfort, 59, inden han smager meget grundigt på den lokale specialitet.
Revyholdet er nu rykket ind på Sønderborg Teater, hvor prøverne fortsætter frem til premieren 3. juni.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche afslører nyt navn