Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen

Skaarup og Astrup iskolde: Sådan forbereder de sig inden kamp

Hvis du tror, at badmintonspillerne varmer op på banen mellem kampene, så kan du godt tro om igen. De køler i stedet helt ned.

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen har i mange år spillet fast sammen på badmintonbanen, og i går kvalificerede herredoublen sig til kvartfinalen, der spilles her til eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter videoen...

LÆS OGSÅ: Dansk medaljehåb: Flygter ud af OL-byen

Derfor er de også ved at gøre sig klar til opgøret i Paris, men måden de forbereder sig på, er måske en anelse ukonventionel - de varmer hvert fald ikke kun op ved at skyde fjerbolde henover nettet til hinanden, nærmest det stik modsatte.

I et opslag på Instagram kunne Team Danmark i går afsløre, hvordan badmintonspillerne køler ned imellem kampe og træning.

- Kom med en tur i det kolde vand med badmintonspillerne. De arbejder nemlig aktivt med kuldebade i restitutionsbehandlingen, skriver de i opslaget og fortæller, at det er en metode, som er blevet brugt i flere år i badmintonverdenen.

LÆS OGSÅ: Viktor Axelsen med i kendt tegneserie

Derfor er der også blevet opsat to kuldebade i den danske bygning i OL-byen, så spillerne kan hoppe i det iskolde gys direkte efter en kamp eller træning.