Simon Juls barske oplevelse: Mit liv stopper her

Efter en af hans mange heftige byture, måtte komikeren med ambulance til hospitalet. Her fik han en besked fra lægen, som ændrede hans liv for altid.

Når man som komikeren, tv-værten og musikeren Simon Jul Jørgensen er en kæmpe livsnyder, så er det en stor omvæltning at blive sat under administration. Men det krævede hans krop af ham for 10 år siden. - Jeg var på Thisted Sygehus, jeg kiggede op på uret og tænkte: "Mit liv stopper her". Det var den 26. juni 2010. Natten før havde jeg drukket tæt. Jeg havde været ude at surfe om morgenen, og pludselig begyndte jeg at kaste op. Jeg får det så dårligt, at jeg tager hjem i det lejede sommerhus. Jeg ligger på gulvet i badeværelset og brækker mig helt vildt og bliver dårligere og dårligere, fortæller Simon Jul Jørgensen, 42, i et stort interview i 'Ud & Se'. LÆS OGSÅ: Nu laver Elvira og Wafande musik sammen Simon Jul blev kørt på hospitalet og modtog en nyhed, som har ændret hans liv lige siden. - Lægen siger: ”Du har sukkersyge, hvor længe har du haft det?”, og jeg siger: ”Jamen, det ved jeg jo ikke”. Og så siger han: ”Nå, men du er godt slidt indeni”. Fordi jeg er adopteret, kan de ikke fastslå, om det er noget arveligt. Det bliver et farvel til øl, cigaretter, spiritus, stoffer, stærk mad og kaffe. Alt det gode i livet, fortæller komikeren. Han fortæller også om sit vanvittige misbrugsgen, og episoden på Thisted Sygehus betød, at han holdt pause med næsten alt i fem år. Stofferne – kokain og amfetamin – stoppede han med fra den ene dag til den anden, og en nyre-defekt tvang han til at tænke over sit alkoholforbrug. I dag ryger han igen smøger og drikker lidt, men ikke som før episoden på Thisted Sygehus. LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Nadia Shila er gravid med sit fjerde barn LÆS OGSÅ: Mai Manniche trodser myndighederne: Rejser til Cypern