Sidse Babett Knudsen fylder 50 år: Hold kæft, jeg er gammel

Den populære skuespillerinde runder i dag et skarpt hjørne.

- Bare ærgerligt, Sonny Boy.

Det var den sætning, der for snart 20 år siden skrev Sidse Babett Knudsen ind i danskernes bevidsthed, da hun medvirkede i filmen 'Den eneste ene'. Den dengang 31-årige skuespiller slog for alvor igennem i filmen, hvor hun spillede overfor Niels Olsen.

Sidse Babett Knudsen fra 'Borgen', der sikrede hende det internationale gennembrud. (Foto: Lars E. Andreasen)

Siden dengang har hun for alvor slået sit navn fast – ikke kun herhjemme, men også i udlandet, hvor hun har medvirket i Dan Browns 'Inferno', hvor hun spiller over for Tom Hanks, og HBO-serien 'Westworld' sammen med Anthony Hopkins.

Udlandet fik for alvor øjnene op for hende efter hendes præstation i DR-serien 'Borgen'. Instruktøren af 'Inferno' var så begejstret for hendes rolle i tv-serien, at han hyrede hende uden en casting.

LÆS OGSÅ: Lars Brygmann forelsket: Her er min nye kæreste

LÆS OGSÅ: Sarah Louise single igen: Han løj om alt

"Hold kæft, jeg er gammel"

Ny fylder hun 50 år i dag, men allerede for to år siden følte hun alderens åg.

– I forhold til, hvor langt livet er, så synes jeg allerede, jeg har snuppet en pænt stor bid af det. Hold kæft, jeg er gammel. Som i 250 år! Men heldigvis er der masser igen, hvis alt går vel. Der kommer helt sikkert nye tanker, når man når min alder – om livet, sagde hun i et interview med ALT for Damerne, kort før hun fyldte 48 år.

- Jeg elsker den dame, har Tom Hanks sagt om Sidse Babett, som han spillede over for i ”Inferno”, der blev instrueret af Ron Howard til højre. (Foto: Tiziana Fabi /Ritzau Scanpix)

Men netop den nye karriere i udlandet er med til, at hun holder sig gående.

– Jeg har det jo, som om jeg har fået 20 år ekstra. Det var jo meningen, at jeg var ved at være færdig. For længe siden. Og så er jeg blevet kastet ud i alt det her og har også opdaget, hvor svært det er at spille på et andet sprog. Jeg anede ikke, at det var så svært, siger hun om det nye liv væk fra den danske andedam.

LÆS OGSÅ: Paprika Steens vilde juleaften: Far kom hash i sovsen

LÆS OGSÅ: Adam Price viste Annesofie frem: Kærester hver anden uge