SE BILLEDERNE: 'Badehotellet'-par skejer maks ud
Skuespillerne Andrea Øst Birkkjær og Jens Sætter-Lassen fra 'Badehotellet' er næsten ikke til at genkende i en ny forestilling på Grønnegårds Teatret.
Hvis man tager en garderobestang, hænger tegneseriebandet Cartoons op ved siden af musikeren Prince, tilsætter lidt Teletubbies og lidt fra Netflix-serien 'Bridgerton', så kigger man ind i garderoben på Grønnegårds Teatret.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Hjulmand har en fortid på det store lærred
Andrea Øst Birkkjær og Jens Sætter-Lassen var godt forvænt fra 'Badehotellet', hvor de fik syet kostumer, som understregede tidsperioden og stemningen – men i forestillingen 'En ideel ægtemand' af Oscar Wilde tager Grønnegårds Teatrets skræddere den et skridt videre.
– Det er noget andet på teater end på film og tv. I 'Badehotellet' er det jo vigtigt, at der en realisme i kostumerne, hvor man i den her forestilling har en realisme på steroider. Min frakke er godt nok lang og hatten høj, som moden dikterede i 1800-tallet, men der var jo ingen i England, der så ud som mig, siger Jens Sætter-Lassen, 38, grinende og bukker galant.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy indrømmer mediestunt
Artiklen fortsætter under billederne...
Jens spillede i 2012 første gang på Grønnegårds Teatret, som hans far, Søren Sætter-Lassen, var med til at stifte i 1982, så for Jens er det som at vende hjem denne sommer.
Andrea Øst Birkkjær vækker også opsigt på scenen i en gul kjole, der er lige så fandenivolsk som hendes rolle.
LÆS OGSÅ: Taler ud om underretning: Det mest ubehagelige nogensinde
– Hun er ret storslået og opfører sig meget som en mand med sit ”her kommer jeg”. Her hjælper det store kostume mig på vej. Selvom Kitty Hansen i 'Badehotellet' også gik sine egne veje og ikke bekymrede sig om, hvad andre mente, så er de to vidt forskellige kvinder, fortæller Andrea Øst Birkkjær, 32, som har fået skuespillet ind med modermælken fra forældrene, Tammi Øst og Mikael Birkkjær.
– Jeg var med for første gang på Grønnegårds Teatret sidste år, og det var overraskende dejligt at arbejde hele sommeren sidste år. Det er lidt som at være på højskole med sine kollegaer, fortæller Andrea.
LÆS OGSÅ: Scorer vild værtstjans
'En ideel ægtemand' spiller frem til 24. august.