Så du det romantiske øjeblik? Frieri i "Vild med dans"

Midt i det direkte program gik Philip May på knæ for kæresten Simone.

Der var ikke et øje tørt, da Philip May pludselig gik på knæ foran sin kæreste Simone midt under finalen på "Vild med dans". 

LÆS OGSÅ: Fantastisk overraskelse i "Vild med dans"-finalen

Frieriet skete lige efter, at Philip havde været på gulvet sammen med sin dansepartner, Camilla Dalsgaard, hvor de sluttede med trin til Beyoncés "Single Ladies (Put a Ring on It)".

LÆS OGSÅ: Husker du vinderne i "Vild med dans"? Se dem her

Simone opdagede først ikke, at Philip var i gang med, hvad han selv kaldte en "moderne paringsdans". Men da det gik op for hende, dækkede hun munden med hænderne, fik tårer i øjnene, og da Philip spurgte: "Simone, vil du gifte dig med mig?", lød hendes svar straks: "JA!".  

LÆS OGSÅ: Helene Bülow om kæresten: Dét kan vi ikke gøre sammen

- Jeg er helt tør i munden. Jeg har det virkelig godt. Det er lidt underligt at sidde heroppe, når Simone sidder dernede, sagde nydanseren kort efter frieriet og fortsatte: 

- Jeg kunne næsten ikke trække vejret, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme igennem dansen. Men hun opdagede det slet ikke – at jeg var i gang med at danse en 'frieri-dans'.

LÆS OGSÅ: Malene Østergaard: Her er hendes hemmelige mand

- Hun fuldender mig. Hun sætter de sidste brikker i puslespillet. Jeg bliver stadig helt blød i knæene, og hun har givet mig to fantastiske børn. Jeg kunne slet ikke forestille mig en verden uden hende, sagde Philip May, som var tydeligt berørt af situationen.

Se alle billederne herunder, og se eller gense frieriet nederst i artiklen: