Ruben Søltofts uhyggelige oplevelse: Faldt besvimet om
Komikeren havde en skræmmende oplevelse.
Ruben Søltoft fik sig en slem forskrækkelse, da han for nylig fik det dårligt, fordi han havde glemt at drikke nok væske.
– Det var et hedeslag. Jeg havde lige været i Albanien, og der var meget varmt. Jeg var meget opmærksom på at drikke rigtig meget vand, da jeg var dernede, men da jeg så kom hjem til Danmark, så besvimede jeg, siger den 32-årige komiker.
LÆS OGSÅ: Midt i stor familiestrid: Mikkel og Lea udfordrer Geggo og Linse
Han var heldigvis klar nok i hovedet til at søge hjælp.
– Jeg nåede lige at ringe til en kammerat for at spørge, om han kunne komme forbi, fordi jeg havde det lidt underligt. Så kom jeg på hospitalet, hvor de sprøjtede tre liter saltvand ind i armen på mig. Og jeg tissede ikke engang. Så jeg var virkelig ved at tørre ud. I Danmark glemte jeg bare at drikke. Det var helt dumt, fortæller han.
Han var derfor på Bispebjerg Hospital i knap et døgn, inden lægerne lod ham gå.
– Det er lidt pinligt, lyder det fra Ruben, der ikke kom fysisk til skade, da han besvimede.
– Man når lige at sætte sig. Det var ikke fordi, jeg slog mig i faldet. Så værre var det heller ikke. Jeg kan godt se det sjove i det, siger han.
LÆS OGSÅ: Cengiz og Geggo uenige om barn nummer to