Remee om singlelivet: - Jeg nyder at være mig selv

Selvom der er masser af kærlighed i Remees liv, så er musiktalentet fortsat single.

En stor håndfuld kendisser var mødt op i Big Bio Nordhavn i sidste uge for at se premieren på 'Back to Black', der handler om den britiske sangerinde Amy Winehouse, der på tragisk vis døde i en alder af blot 27 år i 2011.

En af dem var Danmarks egen store hitmager Remee Jackman, der har sat sig for at få det optimale ud af sit liv, mens han har det.

– En eller anden dag, så slutter det hele, og så er du bare væk. Hvad gjorde du så med tiden? Og det er faktisk det eneste, jeg altid tænker på i alt, hvad jeg laver. At få det bedste ud af den tid, jeg har, slog den 49-årige iværksætter fast.

Han påpegede samtidig, at det, der bringer ham allermest lykke, er hans tre døtre. Emma på 25 år han har fra et tidligere forhold, samt toårige Lelou og Kenya på otte som han har med ekskæresten, modellen Mathilde Gøhler, 31.

– De er helt fantastiske. De er mine yndlingsmennesker i verden. De er kærlige, afbalancerede, intelligente og stærke kvinder.

Selvom der er masser af kærlighed i Remees liv, så er musiktalentet fortsat single.

– Lige nu nyder jeg faktisk bare for første gang i rigtig mange år at være mig selv. At finde ud af hvad jeg egentlig vil med et forhold. Jeg er gået fra det ene til det andet igennem tyve år uden stop, forklarede Remee.

Selvom han med egne ord synes, at det er både sundt og angstprovokerende at bruge tid på at kigge indad, så mener han, at det er nødvendigt. Man skal spørge sig selv, hvorvidt man ville have lyst til at være sammen med sig selv.

– Det kan godt betale sig at arbejde lidt med sig selv. Jeg gad godt at være sammen med mig selv, men dermed ikke sagt, at der ikke stadig er noget at arbejde på.

LÆS OGSÅ: Michael og Maria afslører ny graviditet

Remee Sigvardt Jackman.
Remee Sigvardt Jackman.