Ole Thestrup er død
Den folkekære skuespiller er død i en alder af 69 år.
Man skal lede længe efter en dansker, der ikke på et eller andet tidspunkt har trukket på smilebåndet af en af Ole Thestrups roller i diverse danske film. Det bliver dog ikke til flere film eller roller for Ole Thestrup. Natten til i dag døde den populære skuespiller, som igennem det seneste år har kæmpet med kræft. Det oplyser familien til Ritzau.
LÆS OGSÅ: Grædende Ole Thestrup efter 18 kemobehandlinger: Jeg troede, det var slut
For tre uger siden trak Ole Thestrup sig fra de sociale medier med en opdatering på Facebook, hvor han skrev, at han ikke var nået til slutningen af livet, men han ville kæmpe i ro og fred. Allerede dagen efter kom der dog en ny opdatering, hvor han skrev, at både venner og familie havde presset ham til at fortsætte livet på det sociale medie. Nu strømmer det ind med hilsner på den tråd, hvor folk mindes ham.
LÆS OGSÅ: Skal have stråler i hjernen: Ole Thestrup kæmper videre
I oktober måned var han ude med en video i forbindelse med insamlingen til Knæk Cancer, hvor han fortalte om sin lungekræft og opfordrede unge til at stoppe med at ryge, fordi det var rygning, der var årsag til hans kræft. Det endte med at blive en af Thestrups sidste optrædener.