NU STÅR HUN FREM: Her er Schlüters ukendte datter
Den afdøde statsministers hemmelige datter Carina taler med HER&NU
I en netop udgivet erindringsbog, 'På skrå brædder og bonede gulve', fortæller Poul Schlüters enke, Anne Marie Vessel Schlüter, kaldet 'Mie', at den konservative statsminister havde en for offentligheden ukendt datter.
LÆS OGSÅ: ‘Kærlighed hvor kragerne vender’-stjerne afslører vildt vægttab
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan se Trine og Mikkel fra 'Nybyggerne' fortælle om deres kamp for en baby.
Schlüter, der døde i maj sidste år 92 år gammel, nåede ifølge bogen at få et nært forhold til Carina, hvis opvækst han ikke var en del af.
Tirsdag eftermiddag dukkede hun op ved receptionen for bogen på forlaget Gyldendal, hvor HER&NU talte med hende og fik lov at fotografere hende sammen med Mie.
Artiklen fortsætter under billedet
Glæder mig til at se bogen
Carina ønskede ikke at oplyse sit efternavn, men er 43 år, og arbejder som IT-ansvarlig i en virksomhed.
- Jeg har ikke læst bogen, men jeg glæder mig til at se i den i aften, fortalte Carina, der havde mange rosende ord om Mie.
- Hun er et fantastisk, festligt og dejligt menneske. Skønt hun kan fortælle os om sit liv, sagde hun til HER&NU.
LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Leif har ikke kontakt til sin datter
Kendte først til faren som 13-årig
I 'På skrå brædder og bonede gulve' fortæller Mie, at Poul Schlüter i 1979 fik Carina med en kvinde, han kendte ganske kortvarigt, inden han blev gift med sin anden kone, Lisbeth, i 1979.
Året forinden var han efter 15 års ægteskab blevet skilt fra Majken Steen-Andersen, som han har børnene Anne Marie, Peter og Søren med.
Kvinden fik barnet alene, og Poul Schlüter betalte ifølge Mie børnepenge. Han fortalte både Lisbeth og senere også Mie om den hemmelige datter.
Carina fik først som 13-årig at vide, hvem der var hendes far.
Sådan fik Poul Schlüter kontakt til datteren
Ifølge bogen skrev hun som ung studerende en meget formel forespørgsel, om han ville komme og holde foredrag på hendes uddannelsessted. Poul genkendte navnet, læste mellem linjerne og takkede ja.
På den måde fik de skabt en varig kontakt, der med årene blev meget stærk.
RØRENDE BILLEDER: Dronning Margrethe ved dronning Elizabeths kiste
- Selvom Carina nu er gift, har børn, heste og et krævende job, er det faktisk hende, der oftest er kommet for at besøge Poul, når han sad alene hjemme i lejligheden og kedede sig (…) Og det var også Carina, der afløste mig i de sidste dage, hvor Poul lå på hospitalet, inden han døde. Det glemmer jeg hende aldrig for, siger Mie, der også afslører, at Carina gav sin far et brev kort før han døde.
- På konvolutten stod: "Til far." Det havde hun aldrig kaldt ham før, fortæller Mie, der der læste brevet op for ham. Der stod blandt andet, at "nu synes jeg godt, jeg kan tillade mig at kalde dig far".
Det kærlige brev fra Carina kom med i kisten.