Natasja Crone fylder 50: Jeg er et godt sted i mit liv
Efter fire år som kærester flytter tv-værten endelig sammen med kollegaen Rasmus Tantholdt.
Natasja Crone kan på fredag, d. 12. juni, fejre sin 50-års fødselsdag. Den populære TV 2-vært har prydet skærmen gennem mere end to årtier, og selvom hun godt kan mærke, at hun er blevet ældre, nyder hun livet i fulde drag.
- Jeg er et godt sted i livet i forhold til mine børn, kærligheden og mit job. Det er jeg vildt glad for. Jeg kunne ikke ønske mig at være andre steder, og det må jo være et meget godt tegn, lyder det fra værten.
LÆS OGSÅ: Misforstået Amalie lagt for had: Jeg er ikke racist
Rent karrieremæssigt er der i tidernes løb sket meget for Natasja. To år efter at hun i 1996 blevet færdiguddannet som journalist, fik hun job på DR Sporten, og sidenhen har hun været vært ved store produktioner som Melodi Grand Prix, 'Stjerne for en aften' og dækket en lang række kongelige begivenheder, mens hun også har påtaget sig værtsrollen på TV2 News og TV2 Nyhederne.
- Jeg er stolt af både at kunne stå i spidsen for et Melodi Grand Prix og for en partilederdebat. Jeg synes, at der er så langt mellem de to ting, at de fleste ville tage sig til hovedet og sige, at det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Det er jeg rigtig stolt af at have bevist, at det kan det godt, forklarer Natasja, der lige nu er vært på 'Go' aften live'.
LÆS OGSÅ: Se ‘De unge mødre’-Sandras flotte vægttab: Sådan gør jeg
Stolt af sine drenge
Der er heller ingen tvivl om, hvad hun er mest stolt over at have opnået i sit privatliv.
- Det er helt kliché-agtigt mine drenge. Det er det kedelige svar, men det er det ærlige svar, og det kommer lige fra hjertet. Jeg kan huske, da de var små, og jeg slet ikke kunne forstå, at de på et tidspunkt ville blive nogle store drenge. Og nu er de så 190 cm, og jeg er lille mor. Det er det fysiske eksempel på, at jeg har to store, dejlige drenge, som jeg er mega stolt af, slår nyhedsværten fast.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-vinders mor blev slået ihjel: Nu er dansk seriemorder dømt
Samuel på 21 år er allerede flyttet hjemmefra, mens 18-årige Noah stadig bor under samme tag som sin mor. Hun gruer dog for det faktum, at han også snart flyver fra reden.
- Jeg har det egentlig så mærkeligt med det, at det er en tanke, jeg skubber fra mig, kan jeg mærke. Det er jeg nødt til at indrømme. Det er selvfølgelig en helt naturlig ting, og sådan er det bare, men det bliver mærkeligt. Så står jeg der og tænker: ”Nå det var så det”. Så synes jeg alligevel, at det måske gik lidt for hurtigt. Især til sidst, lyder det ærligt fra Natasja, der trods alt er spændt på at tage hul på et nyt kapitel af sit liv.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy: Jeg har super dårlig samvittighed
Flytter sammen med Tantholdt
I fire år har hun dannet par med kollegaen Rasmus Tantholdt, og de to har besluttet sig for, at det snart er tid til at flytte sammen.
- Rasmus og jeg vil jo også gerne flytte sammen på et tidspunkt, og hvor skal vi så bo? Det taler vi virkelig meget om. Det er egentlig ret sjovt pludselig at have friheden til, at alt kan være i spil. Vi er hverken pressede på tid eller i forhold til, at vi skal bo tæt på en skole eller noget, smiler Natasja og fortæller videre:
- Vi er egentlig ret enige, men den ene dag taler vi om, at man jo også kan bo på en husbåd, og den anden dag taler vi om, at man jo også kunne bo på landet eller helt inde midt i København. Det er helt uvist lige nu, hvad det ender med.
En ting, der ikke er uvist, er, at Natasja desværre på grund af corona er blevet nødt til at aflyse sin store, runde fødselsdagsfest. I stedet holder hun et lille arrangement for sine nærmeste på selve dagen.
LÆS OGSÅ: DR laver ny version af 'Den store bagedyst': Nu for børn
LÆS OGSÅ: Heidi om Nadia Shilas graviditet: Jeg bliver mormor for sjette gang