Mette Blomsterberg: Derfor elsker jeg julen
Kage-guruen Mette Blomsterberg elsker julen, og det skyldes rigtig mange ting.
Mette Blomsterberg er dét, hun selv kalder en hjemmetrold. Hun elsker at tulle rundt, når der er tændt op i brændeovnen, og særligt julen holder hun meget af.
- Jul for mig er tradition. Jeg elsker julen med alt, hvad der hører til. Man knokler rundt, men hygger sig alligevel. Man græder lidt, fordi man savner nogle, der mangler, og skraldgriner fordi man har fået for meget gløgg. Den magiske samling af kaos og nærvær. Det samler mit liv, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Frustreret ‘Kongerne’-Kia frygter jul uden familien
Mette Blomsterberg har en juleaftensdag, som ville give de fleste stress. Men for Mette er det bare en fast tradition.
- Henrik har fødselsdag juleaften, der holder vi åbent hus til brunch for naboer, gamle håndboldkammerater og rigtigt gode venner og vores pigers venner. Vi bliver hurtigt 60-120 mennesker Det er en tradition, Henriks forældre har startet, helt fra han var lille, fortæller Mette og fortsætter
- Jeg laver al maden, men det er ikke kompliceret mad. Bare lækker bacon og æg, croissanter, frugt i skiver osv. Og så holder vi jul om aftenen. Der er ikke noget nemmere end julemad. Jeg langtidssteger ænderne og koger risengrøden dagen før. Og rødkålen laver jeg inden længe og kommer på glas.
LÆS OGSÅ: Mary om Frederik: Han er en blød far
I år har Mette lavet en anderledes pakkekalender til datteren Maja på 15 år.
- Maja er på Oure efterskole på Fyn, og hun spurgte mig: ”Mor, nu når jeg ikke er hjemme, vil du så ikke lave en pakkekalender til mig, så der er en hilsen hjemmefra hver dag. Og søndagspakken kan jo godt stadig være en stor pakke”. De plejer ellers kun at få søndagspakker, for de er så store nu, at de ikke kan nøjes med en blyant i pakkekalenderen, men jeg elsker det, og jeg var faktisk helt glad for, at hun sagde det, griner Mette hjerteligt.
LÆS OGSÅ: Neel Rønholt om ‘Tinkas juleeventyr’: Jeg elsker rollen som nissemor