Majbrit Berthelsen efter skilsmisse: Indlagt og fyret

Majbrit Berthelsens liv har været jævnt op ad bakke, siden hun blev skilt fra Jason Watt sidste år.

Da Majbrit Berthelsen blev skilt fra racerkøre Jason Watt sidste år, hvad hun håbet på, at 2023 skulle stå i hendes tegn, men det blev langt fra tilfældet. Majbrit blev hen over sommeren indlagt med mistanke om kræft, og hun har de sidste måneder været igennem et hårdt sygdomsforløb.

LÆS OGSÅ: Sussis nye kæreste: Derfor er han hemmelig

– De troede, jeg havde fået kræft, og jeg var igennem den store kræft-pakke. De troede, jeg havde fået kræft i bugspytkirtlen, og jeg blev CT-scannet og MR-scannet, og hvad ved jeg, men så er det fordi, jeg har fået noget antibiotika af min læge mod et bygkorn i øjet. Det har min lever ikke kunnet tåle, fortalte Majbrit, der også konkluderer, at hendes symptomer ikke er opstået på grund af kræft men derimod af leverbetændelse.

- Jeg har tabt seks kilo på fire uger. Jeg har været helt gul i øjnene og på kroppen, og jeg har haft blå mærker over det hele. Jeg har en mærkelig salt smag i munden, og jeg har kvalme hele tiden og sover. Jeg har fået klippet alt mit hår af, fordi det bare falder ud. Det har været helt ad helvede til, fortalte Majbrit og tilføjer, at hun under sygdomsforløbet fik besøg af sin chef, som desværre kun bragte flere dårlige nyheder.

– Jeg fik lige et besøg af min chef, mens jeg lå syg derhjemme og ventede på svar. Så fik jeg lige en fyreseddel samtidig. Så det har været op ad bakke, det vil jeg sige. Og det hele var samtidig med, at jeg også var i gang med at flytte, sagde Majbrit.

LÆS OGSÅ: Janni bekræfter: Er i dialog om ny sæson 'Forsidefruer'

Der er dog lys i mørket. Majbrit er nemlig blevet passet af sin eksmand, Jason, som hellere end gerne stod ved hendes side.

– Det var så kikset, at hospitalet kom til at ringe ham op, fordi han stadig står på mine journaler. Så de ringede ham op og sagde, at jeg skulle ind og scannes, så han fandt ud af det på den måde. Han ringede til mig og sagde, at hvis jeg var syg, så skulle jeg bare flytte hjem til ham igen, og så skulle han nok passe på mig, afsluttede Majbrit.

LÆS OGSÅ: DR afslører: Prins Christian bliver tv-stjerne

Hjemme hos Jason Watt og Majbrit Heidi Watt (Foto: Anthon Unger)