Lis Sørensen om livet tæt på de 65: Jeg føler mig fri

Egentlig var en biografi, noget hun havde tænkt, at andre måtte skrive, når hun engang ikke er her mere. For nuet betyder meget mere for Lis Sørensen end at genbesøge fortiden og alle de bekymringer, der alligevel aldrig er blevet til noget. Men forfatteren Danni Travns idé om at tage udgangspunkt i sangene for at fortælle hendes historie, var så god, at hun sagde ja.

I erindringerene 'Jeg er kommet for at synge' bliver man taget med tilbage til hendes trygge barndom i Brabrand og den vilde ungdom i det spirende aarhusianske musikliv. Det er også fortællingen om mødet med Anne Linnet og Sanne Salomonsen, og hvordan hun først sammen med dem og siden alene skrev sig ind i dansk musikhistorie. At de tre kvinder i år blev musikalsk genforenet og tog på turné sammen, var indtil for nylig lige så utænkeligt for Lis som tanken om selv at skrive sine erindringer.

– Efterhånden som årtierne er gået, var det blevet mere og mere utænkeligt, at vi ville gøre det. Der har været nogle lejligheder ind imellem, hvor vi er blevet spurgt, og det ikke har været noget. Det var helt klart DR's dokumentar, der satte det hele i gang. Da vi så den, tror jeg, vi blev ret rørte over, hvad det egentlig var, vi havde sammen, fortæller Lis, der nu står over for de sidste koncerter med sine to gamle veninder.

– Nu har vi to shows tilbage. Der bliver ikke mere. Men jeg vil gerne indrømme, at vi har lidt separationsangst. Vi har jo selv været meget i tvivl, om vi skulle gøre det. Det kunne være blevet tre ridser i lakken. Vi vidste godt, at vi kunne gøre det, men ikke at publikum ville være så meget med os, som de er.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Landmand’-hunk er blevet forlovet

Barndom uden regler

Lis Sørensen er hudløst ærlig i bogen og fortæller blandt andet om de bekymringer, især hendes mor havde, da musikken begyndte at trække mere end skolen.

– Jeg har jo haft en barndom, som jeg har nydt at gå tilbage i. Hvor jeg ikke har haft de her regler for, hvordan jeg skulle være, eller hvad jeg måtte sige og ikke måtte sige. Det er en meget fri barndom, jeg har haft. Meget sanselig. Min mor døde, da jeg var 21, og min far da jeg var 34. Det er nok først, når man bliver forældreløs, at man føler sig taknemmelig for barndommen. Nu er jeg ved at læse Leonora Christina Skovs bog ”Den der lever stille”, og der kan jeg mærke, at hun hele tiden får sat regler op. Hvordan de vil have, at hun skal være. Den fornemmelse har jeg ikke haft i min barndom. Det er jeg ret lykkelig for, siger Lis, der selv har sønnen, Sylvester, 27, med eksmanden Jan Sivertsen.

At hun nu selv har fortalt sin historie, håber hun også vil glæde de børnebørn, der måske vil komme.

– Når man er oppe i min alder, kan man godt tænke, at hvis han en dag får nogle unger, og jeg måske er kradset af, så er det måske meget fedt for dem at vide, hvad farmor var for en. Nu har han jo ikke mødt mine forældre. I en periode var han meget interesseret, og vi skulle se billeder. Han hedder også Sylvester Willy efter min far. Han er blevet musiker ligesom sine forældre og er executive producer på mit næste album, siger Lis med en vis portion stolthed i stemmen.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING! Kesslers vilde rekordløn: Tjener kassen på ‘Vild med dans’

Jeg holder mig i form

At hun næste forår runder de 65 år, er ikke noget, der fylder særlig meget i bevidstheden.

– Jeg har ikke alle de der småtal med. Kun de store, siger hun og slår sin høje, smittende latter op.

– Jeg har jo hele tiden haft de der tal som sangerinde. Da jeg blev 30, tænkte jeg, ”nå, så er du da også ved at være deroppe ad”. Og så blev jeg 40. Da var jeg lige blevet mor og tænkte,

”Skal jeg smide håndklædet nu?” Det mærkede jeg også fra pladeselskabet, og jeg havde svært ved at få jobs. Der havde jeg jo også været i gang i 25 år.

- Men tanken, som 40-årig, at jeg ville have denne her åbenlyse glæde og lethed ved at være popsangerinde som 64-årig, den havde jeg ikke. Så det kan egentlig kun lære mig, at jeg ikke skal tænke over min alder. Jeg føler, jeg holder mig i form ved at synge tre-fire gange om ugen. Og så spiller jeg tennis og rider. Der er mange af de ting, man går og bekymrer sig om, der ikke bliver til en skid. Så hvis man har fysikken og lysten, skal man blive ved. Man er jo ikke gammel, før man bliver syg.

LÆS OGSÅ: Midt i stor familiestrid: Mikkel og Lea udfordrer Geggo og Linse