Leonardo og Nina går fra hinanden
Ifølge flere medier har Nina Agdal og Leonardo DiCaprio gjort det forbi.
Den danske supermodel Nina Agdal og oscarvinderen Leonardo DiCaprio har dannet par siden Cannes Film Festival i 2016, men nu ser det ud til, at det måske er slut for det celebre par.
Ifølge flere amerikanske medier, blandt andet underholdningsprogrammet ”Entertainment Tonight”, er 25-årige Agdal og 42-årige DiCaprio gået hver til sit.
– De gik fra hinanden fornylig. De er stadig venner, de taler sammen og forbliver tætte. Men de følte, at forholdet havde haft sin tid, siger en kilde.
LÆS OGSÅ: Chok: Rockstjerne er pludselig død
Parret var ikke blandt de mest offentlige, og har aldrig vist sig sammen på den røde løber. Men de er blevet set hånd i hånd flere gange på fashionable resorts og ude i byen.
De to blev sidst set sammen på en sushirestaurant i Beverly Hills 9. maj. Få dage senere var deres forhold angiveligt slut.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Alexandra skal skilles
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse underholdningsprogrammer og kendisser.