Lav mad med Umut: Dansk humus

Umut Sakarya deler sin bedste opskrift på humus af danske indgridærter.

Umut Sakarya skal nyde den danske sommer i sin ferie, og det er for ham lig med en masse timer i køkkenet, hvor han skal lave ny og spændende mad.

– Henover sommeren fra midt april til start november, er der mange afgrøder, der kommer i sæson og forsvinder igen. Når man er på tur i Danmark, er man rundt i et stort spisekammer, hvor man frit kan vælge blandt lækre råvarer, forklarer den 32-årige kendiskok.

LÆS OGSÅ: Frida B med stor afsløring

I sit kolonihavehus i Odense har Umut og hans kæreste, Johanne Havshøj, en kæmpe køkkenhave, som de elsker at spise fra sommeren igennem. Lige i området ligger også en sø, hvor især Umut elsker at fiske efter fisk, der også kan blive en del af sommermenuen.

Umut fik hurtigt en fisk på krogen.

Nedenfor har Umut delt sin bedste opskrift på velsmagende humus af danske indgridærter.

Opskrift på Umut's humus

Umut Sakarya lever og ånder for at lave mad.

Ingredienser

3 dl (270 g) tørrede Danske Ingrid Ærter

½ dl olivenolie

2 tsk. knust spidskommen

1 fint hakket hvidløg

Saft af ½citron

1 tsk. flagesalt

2 spsk vand

3 spsk tahin

Fremgangsmåde:

1. Skyl de tørrede ærter og iblødsæt dem i rigeligt vand i minimum 12 timer. Eventuelt natten over.

2. Hæld vandet fra.

3. Kog ærterne i rent vand med salt i 40 minutter.

4. Hæld vandet fra.

5. Kom alle ingredienserne i en skål og blend det sammen til en ensartet masse med en stavblender eller foodprocesser.