Lars Høghs enke: Skulle lære at leve igen

I sin lange sorgproces har Tine Høgh lært, at sorgen ikke må fylde mere, end at hun også kan mærke livet.

Efter tre et halvt års opslidende kræftsygdom døde Lars Høgh i december forrige år, kun 62 år gammel.

Artiklen fortsætter under videoen med Josefine Høgh...

Tilbage stod Tine Høgh, der efter 40 års parliv med landsholdslegenden skulle lære at leve igen efter først sygdommen og siden sorgen dominerende alt.

LÆS OGSÅ: Nikita og Mikkel tager stort spring i forholdet

– Jeg kunne ingenting. Jeg var så ked af det og bare græd og græd. Den eneste, jeg ville trøstes af, var Lars, og det kunne han jo ikke. Jeg havde bare lyst til at følge efter ham, men det skulle jeg jo ikke. Det vidste jeg godt. Så der var meget, der skulle på plads. Jeg skulle have grædt ud og lære at sove og trække vejret igen, fortæller hun i et interview med TV 2 Fyn.

LÆS OGSÅ: Hemmelig kærlighed: Felix er forelsket

Hun har undervejs fået stor støtte af familie og venner, men også Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning på Odense Universitets Hospital har været uvurderlig i hendes proces.

Gennem sin sygdom var Lars Høgh ukuelig optimist og troede på helbredelse, men hun gør sig i dag tanker om, at han ikke skulle skulle have haft behandling til det sidste.

LÆS OGSÅ: Dansk kendis afslører graviditet: Ikke planlagt

At man skal turde sige, nu er der ikke mere behandling, og at det i stedet gælder om at nyde den tid, der er tilbage.

I sin lange sorgproces har Tine Høgh også lært, at sorgen ikke må fylde mere, end at hun også kan mærke livet. Hun siger til TV 2 Fyn, at Lars ønskede, at hun skulle få så meget ud af livet som muligt.

LÆS OGSÅ: ‘Boligkøb i blinde’ søger deltagere: Tør du?

– Jeg havde ikke troet, at jeg ville stå her i dag. Men det gør jeg. Jeg kan se solopgangen og tænke: Hvor er den smuk. Det har den jo været hele tiden, men jeg har ikke kunne se det i fem år, fordi alt handlede om sygdom og overlevelse. Men nu ser jeg den igen. Og jeg mærker taknemmeligheden over og kærligheden til mine venner og familie og især mine fantastiske børn, svigerbørn og børnebørn. Jeg er meget priviligeret.

LÆS OGSÅ: WHAT: 'Bachelorette'-fyr med i stjernespækket TV-2-hit